Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kauffmann, Heinrich August Theodor, f. 1819, Officer - Kauffmann, Wilhelm Frederik Ludvig, 1821-92, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtrængende hævdede «Nødvendigheden af Befæstningssagens
Gjennemførelse». I 1886 erholdt K. Generallieutenants Karakter
og døde 17. Juni 1905.
Nationaltid. Nr. 3738.
P. N. Nieuwenhuis.
Kauffmann, Wilhelm Frederik Ludvig, 1821-92, Officer,
Broder til den foregaaende, er født 25. Marts 1821 i
Rensborg og kom 1838 paa den kongl. militære Højskole
som Sekondlieutenant. Afgaaet der fra i 1842 blev
han Premierlieutenant i Artilleriet og ansattes 2
Aar senere ved Landkadetakademiet som Skoleofficer
og Lærer. I 1847 ægtede han Annette Tronier,
Datter af Grosserer, Major i Livjægerkorpset Carl
Chr. T. Ved Krigens Udbrud 1848 blev han Adjudant
hos den kommanderende Artilleriofficer paa Fyn,
men efter at være forfremmet til Kapitajn ansattes
han ved 2. Batteri, og hermed rykkede han ogsaa
ud i 1849 efter at have fortsat sin Virksomhed
ved Landkadetakademiet i Løbet af den foregaaende
Vinter. K. deltog i Kampen ved Kolding, i Ryes
Tilbagetog og i Slaget ved Fredericia, hvornæst han
fik Befalingen over et 24pundigt Granathalvbatteri,
hvormed han deltog i Slaget ved Isted 1850. Efter
Krigen blev han ansat som Lærer i teknisk Mekanik
og Teknologi ved den kongl. militære Højskole,
hvilken Stilling han beholdt til 1866, men varetog
ved Siden heraf forskjellig anden Tjeneste. Indtil
1852 var han saaledes ved Tøjetaten, indtil 1854
ved Brigadestaben, hvorefter han blev Chef for
4. Batteri. Som Medlem af forskjellige Kommissioner
og som Forfatter til flere Artikler i «Tidsskrift
f. Krigsvæsen», hvis Chefredaktør han var fra 1865-73,
udfoldede han desuden en betydelig Virksomhed. I 1856
foretog han en Udenlandsrejse til Sverige, Østerrig,
Sardinien, Frankrig og Belgien, overværede i 1858
en Troppesamling i Skaane og erholdt i 1860 Majors
Karakter, medens han i 1862 under Troppesamlingen
ved Slesvig attacheredes de fremmede Officerer.
Da Krigen udbrød 1864, var K. endnu Chef for
4. Batteri, der var udrustet med 12pundige
Riffelkanoner, hvilke gjorde Tjeneste som
Positionsskyts under Dybbøls Forsvar. Tillige blev
K. i Marts Kommandør for Batterierne langs Als
Sund og senere næstkommanderende Artilleriofficer i
Dybbølstillingen. Efter at vort Skyts i Skanserne
for største Delen var bragt til Tavshed, fattede
han den Tanke fra Als at forulempe Preussernes
natlige Arbejder med sine Kanoner ved Bueskud ud over
Dybbølbanken. Denne saakaldte «indirekte» Skydning fik
ved denne Lejlighed sin første Anvendelse i Krigen,
og dermed tilføjedes Preusserne ikke ringe Tab. Efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
