Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kauffmann, Wilhelm Frederik Ludvig, 1821-92, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eftermand faldt paa K., der paa Grund af sin overlegne Begavelse,
sin uforstyrrelige Ligevægt i Sindet, sin Fordomsfrihed og sin Evne
til strax at gribe en Sags Kjærnepunkt nød almindelig Anseelse i
Hæren. Han blev saaledes Krigsminister 4. Jan., i det han Dagen
forinden var udnævnt til General uden for Nummer. Hans
Bestræbelser gik strax ud paa at ordne vort forsømte Forsvarsvæsen,
og det lykkedes ham endnu i Rigsdagssamlingen 1878-79 at
bevæge en Del af Venstre til at slutte sig til Forslaget om en
Bevilling paa 2400000 Kr. til Anskaffelsen af 6 14 Tommers Kruppske
Bagladekanoner til Kjøbenhavns Søbefæstning. Efter at have
nedsat 2 Kommissioner, begge under Kronprinsens Forsæde, indbragte
K. i Overensstemmelse med de af dem afgivne Betænkninger i
Samlingen 1879-80 et Lovforslag om Hærens Ordning, ledsaget af
Forsvarsplanen, og samtidig støttede han paa forskjellig Maade,
ikke mindst ved at stille sig velvillig til Tanken om at lade
Officerer holde offentlige Foredrag, den saakaldte «Forsvarsbevægelse».
Det lykkedes dog ikke K. at gjennemføre sit eget Hærlovforslag,
vel nærmest fordi han havde søgt Støtte hos den Del af Venstre,
der havde Berg til Fører, hvorimod Folketingets Højre i Forbindelse
med de moderate af Venstre i den ellevte Time vedtog et nyt
Udkast, som 25. Juli 1880 ophøjedes til Lov. K. forblev, da Loven
indeholdt enkelte Fremskridt, paa sin Post i Haab om at kunne
løse Spørgsmaalet om Landets Befæstningsvæsen, men da Rigsdagens
Flertal ogsaa i den paafølgende Samling stillede sig meget kølig
til dette (derimod gjennemførtes en ny Straffelov for Krigsmagten),
traadte han 4. April 1881 tilbage som Krigsminister og udnævntes
Dagen efter til Generallieutenant og kommanderende General i
1. Generalkommandodistrikt.
Indtil han i 1891 naaede Aldersgrænsen, varetog han denne
Stilling med Ære, og i 1888 udnævntes han til Storkors af Danebrog.
2 Gange, i 1883 og i 1887, var han Chef for Øvelsesdivisionen
paa Sjælland, medens han i 1888 var Kejser Vilhelm II
attacheret under dennes Besøg ved det danske Hof. Efter at K.
med sin Konges og sine undergivnes Paaskjønnelse af hans
Virksomhed havde forladt Tjenesten, flyttede han til sin eneste Datters
Hjem i Nordsjælland og bortkaldtes efter et kort Sygeleje ved en
stille Død 7. Jan. 1892.
Nationaltid. Nr. 4454.
Dagbladet 13. Jan. 1892.
Illustr. Tid. 17. Jan. 1892.
Vort Forsvar Nr. 290.
P. N. Nieuwenhuis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
