- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
131

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kempe, Poul Pedersen, - o. 1537, Magister - Kepken, Daniel, -1460-, Kansler - Ketilsson, Magnus, o. 1731-1803, Sysselmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Kepken, Daniel, –1460–, Kansler, der betegnes som Klerk
af Lüttich Stift, forekommer 1450 som Sekretær hos Tyskeren
Marcellus, Biskop af Skalholt og postuleret Ærkebiskop af Throndhjem.
Samtidig nævnes han som offentlig Notar med pavelig og kejserlig
Bemyndigelse samt Kannik i Throndhjem. Kong Christian I brugte
ham i vigtige Hverv. Saaledes sendtes han 1453 til Rom for at
udvirke Pavens Anerkjendelse af Henrik Kalteisens Aftrædelse fra
Throndhjems Ærkestol. 1456 var han Kongens Sendebud til Køln
i Anledning af Underhandlinger med Frankrig. Fra denne Tid
betegnes han som kongl. Sekretær eller Kansler. 1458 var han med
i Danzig at slutte en Stilstand mellem Danmark og Polen; 1460
gjorde han med Dr. Knud Mikkelsen, Biskop i Viborg, en
Gesandtskabsrejse til Frankrig; 1462 var han med i Lybek at slutte en
forlænget Stilstand mellem Danmark og Polen, Preussen og Danzig.
Endnu 1463 nævnes han som Kantor i Kjøbenhavns Kapitel og
Kongens Kansler; men dermed ophøre Efterretningerne om ham.

Rørdam, Kjøbenhavns Kirker og Klostere i Middelald. S. 117 f.

H. F. Rørdam.


Ketilsson, Magnús, o.1731-1803, Sysselmand,
er Søn af Præsten Ketill Jónsson til Húsavik i det nordlige Island og dennes
Hustru, Gudrun Magnúsdatter, og opføres ved sin Immatrikulation ved
Universitetet i Dec. 1751 som 20 Aar gammel. Efter flersidige
Universitetsstudier udnævntes han 1754 til Sysselmand i Dala Syssel i det
vestlige Island, hvor han ved Forbindelser og Dygtighed skaffede
sig en sikret og indflydelsesrig Stilling. Han var en myndig og
driftig Mand med gode Kundskaber og Interesse for Oplysningens
Fremme. Da der 1773 var blevet oprettet et Bogtrykkeri paa den
til samme Syssel hørende Ø Hrappsey, overtog M. K. dettes
Bestyrelse og udgav her fra adskillige Bøger. Mærkes kan «Islandske
Maanedstidender» 1773-76, det første Forsøg til et Tidsskrift paa
Island, væsentlig af økonomisk og administrativt Indhold i
Forbindelse med Tidsnyt og mærkelig nok skrevet paa Dansk, samt
«Forordninger og aabne Breve til Island under den oldenborgske
Kongestamme» i 3 Bind (1776-87, III dog trykt i Kjøbenhavn).
Afhandlinger af landøkonomisk og lignende Indhold har han dels
ladet udgaa her fra, dels offentliggjort i det islandske Litteraturselskabs
Skrifter. Han, der døde 18. Juli 1803, var 2 Gange gift: 1.
med Ragnhildur Eggertsdatter, 2. med (Enken) Elín Brynjólfsdatter.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd III.
Espolín, Árbækur Íslands.

Kr. Kaalund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free