Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kielman v. Kielmansegg, Hans Henrik Friherre, 1636-86, Gehejmeraad - Kielman v. Kielmansegg, Johan Adolf, 1612-76, gottorpsk Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var 1658-59 hertugelig Afsending i London og udnævntes 1662 til
Kammerraad og 1664 til Gehejmeraad samt Aaret efter til Landraad
og Amtmand paa Gottorp. 1670 fik han Amterne Kiel og Bordesholm.
Efter Faderens Død blev han fra dansk Side udset til at
mægle mellem Danmark og Gottorp, men Hertugens Uvilje mod
ham og Brødrene umuliggjorde hans Stilling. Ogsaa han gik over
til Danmark og udnævntes 1680 til Landraad, ligesom han optoges
i den danske Adelstand, efter at han Aaret tilforn af Kejseren
var ophøjet i Rigsfriherrestanden. 1683 blev han Gehejmeraad og
Aaret efter dekoreret med det hvide Baand. Han døde 2. Juni
1686, næppe 50 Aar gammel, paa Quarnbek. Godske v. Buchwald
fremhæver hans fremragende personlige Egenskaber og retsindige
Karakter. K. ejede Godserne Quarnbek, Cronshagen, Bramstedt og
Marutendorf, men efterlod sig dog betydelig Gjæld. Han var 2
Gange gift: 1. (1663) med Mette v. der Wisch (f. 1645 d. 1674) og
2. (1675) med Dorothea Reventlow (f. 1657 d. 1697).
Louis Bobé.
Kielman v. Kielmansegg, Johan Adolf, 1612-76, gottorpsk Statsmand,
blev født 15. Nov. 1612 i Itzeho af en borgerlig
Familie; hans Fader, Hans Kielman, var Foged for Jomfruklosteret
i den nævnte holstenske By, hans Moder hed Anna Runge. Han
gik i Skole i Lybek, kom der fra til Leiden og flere tyske Universiteter,
blev Dr. juris i Jena 1632 og foretog en Udenlandsrejse til Holland og
Frankrig. Derpaa nedsatte han sig i Holsten som Advokat og blev
1636 slesvig-holstensk Landsyndikus, indtil Hertug Frederik III i Jan.
1637 udnævnte ham til sin Raad. I denne Egenskab benyttedes
han til flere Gesandtskaber, baade til Christian IV, til Kejseren og
til forskjellige tyske Fyrster; han repræsenterede sin Herre paa
Rigsdagen i Regensburg 1640 og blev det følgende Aar af Kejseren
ophøjet i den tyske Rigsadelstand samt udnævnt til Pfalzgreve;
1652 fik han Ret til at bære Navnet v. Kielmansegg, et Navn, der
allerede i Forvejen bares af en østerrigsk Adelsslægt, som han skal
have indgaaet en Familiepagt med. 1641 blev han Gehejmeraad,
1644 Kansler hos Hertug Frederik, og fra denne Tid begynder hans
store Indflydelse og Magt. Han blev Amtmand over flere Amter,
saaledes Barmstedt (til 1650), Reinbek og Trittau, Forstander for
det adelige Jomfrukloster i Slesvig By, desuden 1650 Domprovst
ved Kapitlet i Hamborg; af Godser ejede han Satrupholm i Slesvig
og Cronshagen i Holsten. De forskjellige Stillinger skal han have
benyttet til at skaffe sig betydelige Rigdomme; fra dansk Side
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
