Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Søren Aabye, 1813-55, æsthetisk-filosofisk-religiøs Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og her endnu en vis Ungdommelighed. I «Enten-eller, et Livsfragment
af Victor Eremita» er det en fuldfærdig Forfatter, der
træder os i Møde.
«Som et Lyn fra klar Himmel» slog denne «store» Bog, det
første af de sammenhørende Skrifter, i Foraaret 1843 ned i den
danske Læseverden. En saa lidenskabelig betagende Lyrik, en
saa himmelstormende Fantasi, en saa sejersikker Tænkning, kort
en saa imponerende Aandsoverlegenhed havde man hverken
tidligere set eller fra nogen Side ventet. Bogen lamslog næsten i
første Øjeblik, ikke mindst ved det hemmelighedsfulde Slør, der
for de fleste Læsere endnu hvilede over, hvad den skjulte Forfatter
egentlig vilde. K. har imidlertid her blot udviklet videre, hvad
han alt havde antydet i Disputatsen. Gjennem «A’s Papirer»
fremstiller han Mennesket, som det ideelt set efter hans Opfattelse var
i Samtiden: det «æsthetiske», nydende, i Fantasien berusede, højt
over Endeligheden hævede, romantiske Menneske. Han behøvede
blot at udelade visse Sider af sit eget Væsen, saa havde han i
sig selv en glimrende Model. Omtrent alle de lyriske Strøtanker
(Diapsalmata) ere uden væsentlige Forandringer skrevne ud af hans
Dagbøger. Begejstringen over «Don Juan» var hans egen og
Afhandlingen allerede tidligere til i Udtog. Afhandlingen om
Antigone, Skyggeridsene og Recensionen af «Den første Kjærlighed»
ere lutter mere eller mindre frie Fantasireflexioner over hans eget
erotiske Forhold, der jo endnu næsten var hans eneste positive
Oplevelse, men for en Fantasi som hans tilstrækkeligt som Grundlag
for en hel Litteratur. Kun «Forførerens Dagbog», der da
ogsaa danner en Bog i Bogen, er en friere Digtning, tilføjet for
at vise den skildrede «æsthetiske» Livsanskuelses nødvendige
Konsekvens og – som et Vink for «hende» om hans Slethed.
I 2. Del af Bogen imødegaar «Ethikeren», «B», i et Par
Afhandlinger i Brevform stilede til A den æsthetiske Livsanskuelse.
Det er dog ikke en ren Ethik, her foredrages. Ethik, Religion
og speciel Kristendom danne i Flæng Udgangspunktet for
«Assessorens» Betragtninger. Han fremhæver, i det han tager fat, hvor
Forførerens Dagbog endte, hvorledes Ægteskabet først er «det
sande poetiske», i det det tillige rummer «Beslutningen», hvorledes
Æsthetikeren bestandig forgjæves søger at faa Kontinuitet i sit Liv,
og hvorledes dette Standpunkt til syvende og sidst er Fortvivlelse,
fordi Aanden, det dybeste i Mennesket, ikke er kommet til sin
Ret. Men det gjælder da om at fortvivle ud, om at bryde med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
