Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kingo, Thomas Hansen, 1634-1703, Biskop og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rettroenhed traadte i Forgrunden, arbejdedes der især paa at
fæstne Lærebegrebet gjennem prosaiske Bibel- og Katekismusrim;
den forknytte Stemning under Trediveaarskrigen og de ulykkelige
Svenskekrige i Aarhundredets første Halvdel affødte klagende Synds-
og Bodssalmer, samtidig med at den kraftige Menighedsfølelse tabte
sig, og den gudelige Sang fik et mere subjektiv følsomt Præg i de
ofte slæbende, langtrukne Hus- og Lejlighedssalmer. Efter Hans
Christensen Sthens Død 1610 var der ikke optraadt nogen original
Salmedigter af Rang; selv Arrebo og Bording vare nærmest kun
Oversættere, og først omtrent samtidig med K. løde atter friskere
Toner med Alsingeren Fr. Brandt og især fra Norge med Peder
Dass og Dorthe Engelbretsdatter. Da frembrød en ny Morgenrøde
’med K.s «Aandelige Sjungekors 1. Part» (1674), en lille Samling
paa i alt 21 Salmer, nemlig 14 Morgen- og Aftensange og Davids
7 Bodssalmer. Det er især de første, der røbe en ganske ejendommelig
Evne til at lade Solopgangens Friskhed og Solnedgangens
Vemod kaste Skjær og Stemning over Bønnen, der sænker
sig lige saa dybt i Syndsbevidsthed, som den hæver sig højt i
Naadeglæde. Her er den stærke Solglans paa sin Plads, som ofte
forekommer søgt i K.s verdslige Digte, og her er den Naturstemning
naaet, som hine savne. Sange som:
Rind nu op i Jesu Navn,
du livsalig Morgenrøde!
Nu rinder Solen op
af Østerlide,
og:
Tiden skrider, Dagen rinder,
Solen daler, Mørket blinder
Lyset med en Aftensky,
høre til den danske Kirkes umistelige Arvegods ned igjennem alle
Tider.
Sjungekoret fandt strax en overordentlig Paaskjønnelse og udkom
endnu i K.s Levetid mindst 6 Gange. Skjønt han ogsaa som
Præst fyldte godt i sin Stilling, var det dog især hans digteriske
Virksomhed, derunder hans loyale Lejlighedspoesi, der fæstede de
styrendes Opmærksomhed paa ham, saa at han 1677 blev kaldet til
Fyns Bispestol, en uformodet Ophøjelse, der synes at have givet
Anledning til noget Skumleri, som dog snart forstummede, da K.
viste sig som den rette Mand paa den rette Plads. 2 Aar efter
blev han adlet, en den Gang ikke usædvanlig Udmærkelse, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
