Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kingo, Thomas Hansen, 1634-1703, Biskop og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa den saaledes kasserede Salmebog vare spildte. At dette gik
den ære- og pengekjære Mand nær, er intet Under:
Gak, hudeflettet Bog! Du tør vel Plaster finde
og rene Sjæle, som vil dine Saar forbinde,
skrev han i nogle bortskjænkede Exemplarer. Som Plaster paa
sine egne Saar og Bevis paa, at han ikke var i Unaade, fik han
strax efter Udnævnelse til Justitsraad, som i de Dage betød mere
end nu, da en adelig Biskop næppe vilde finde sig tjent med
denne Titel.
K. tabte dog ikke ganske Haabet om at se sin Samling
komme til Nytte, og efter nogle Aars Forløb, da Domprovst Søren
Jonæsen (VIII, 553) lige saa forgjæves havde forsøgt en Revision,
blev der 1696 nedsat en Salmebogskommission af Theologer og
Præster med Befaling til at gjøre et Udvalg af K.s saa vel
som af de ældre Salmer med Udelukkelse af saadanne, som «enten af
Indhold eller Stil kan synes ubekvemme til gemene og enfoldige
Kristnes Andagt at opvække», og uden «nogen unyttig Forandring
efter verdslig Veltalenheds Regler eller Poesi». K. var ikke Medlem,
men stod i stadig Forbindelse med Kommissionen, især med
Professor Vandal og Konfessionarius Peder Jespersen, hvem han
tilsendte nye Salmer. Vel lykkedes det ham ikke at faa sin Samling
optagen som Helhed, men «Den forordnede nye Kirkesalmebog»
af 1699 indeholdt dog 85 af hans Salmer. Den var mindre
udførlig og mere lempet efter «den gemene Mand og de enfoldige,
hvilke ere de fleste i enhver Menighed,» end K.s, hvis Navn den
imidlertid kom til at bære ned gjennem Tiderne, i det han til
Erstatning for sit lidte Tab fik Privilegium paa at trykke og
udgive den.
Medens vor Salmedigtning hidtil var temmelig uselvstændig
laant eller dog paa virket af den tyske, er det først K., som bryder
denne Afhængighed og stiller sig jævnbyrdig ved Siden af de
største Tyskere, Luther, Reformatorerne og sin egen, lidt ældre
samtidige Paul Gerhardt. I «Sjungekorene» hæver han Tidens Hus-
og Lejlighedssalme ud over den almindelige Tørhed og Trivialitet
og forstaar at fremdrage den poetiske og religiøse Side ved
Dagliglivets Sysler som ved Aars- og Dagstidernes Vexlen. Hos ham har
Bods- og Klagesangen over Verdens Forfængelighed Selvoplevelsens
dybe Klang; den Digter, der sang «Far, Verden, far vel!»,
«Aldrig er jeg uden Vaade» og «Sorrig og Glæde, de vandre til Hobe»,
kjender selv baade Fristelsen, Faldet og Angeren. Den orthodoxe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
