Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klein, Christian Sophus, f. 1824, Jurist, Politiker, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mand var dette en betydelig Stilling, der medførte
Forbindelser med Tidens fremragende Personer, og da
Hvervet mere bestod i at redigere end at referere
de holdte Taler, gav den Lejlighed til at vinde
Velvilje. Da Grev F. M. Knuth 1847 blev Amtmand i
Sorø og designeret Overdirektør for Akademiet og den
paatænkte Højskole efter Grundtvigs Tanke, valgte han
K. til sin Fuldmægtig og senere Expeditionssekretær,
men disse Planer forstyrredes, da Knuth i Marts
1848 blev Udenrigsminister. K. fulgte ham snart
til Kjøbenhavn og sendtes som dansk Sekretær (den
senere Minister F. Wolfhagen var tysk Sekretær)
til den Regeringskommission, som skulde følge den
fremrykkende danske Hær i Slesvig og ordne dets
Administration. K. sejlede med Kong Frederik VII
til Sønderborg og kjørte der fra ved Nattetid
til Haderslev, ikke uden Fare for at opsnappes
af Freischärlere, undervejs fordelende Kongens
Proklamation til Slesvigerne. Kommissionen maatte
efter Paaskeslaget ved Slesvig drage nord paa og ty
over til Middelfart. I Sommeren 1848 fik K. sammen
med senere Appellationsretsraad Ed. Lehmann
det Hverv at gjennemgaa de 9 store Kasser med
augustenborgske Papirer, som vare bragte fra Als;
de politiske af disse ligge til Grund for Wegeners
Afhandling i «Anti-slesvig-holst. Fragmenter». Ved
den grundlovgivende Rigsforsamlings Sammentræden
i 1848 var der nedkaldt norske Stenografer, men
det var nødvendigt ved Siden af disse at have
øvede Kræfter til Redaktionen, og K. ansattes
som Sekretær ved Bureauet; 1850 blev han
Landstingssekretær. I Sommeren 1851 var han Sekretær
ved Notabelforsamlingen i Flensborg, senere Sekretær
i den første Straffelovkommission under Gehejmeraad
H. J. Koefoed. Inden denne havde endt sit Hverv,
udnævntes han 1854, endnu ikke 30 Aar gammel,
til Overretsassessor i Viborg. Efter Opfordring
af Krieger, som da var slesvigsk Departementschef,
tog han 1856 slesvigsk-juridisk Examen med den Tanke
at gaa ind i den flensborgske Appellationsret, men
dette opgaves, da han allerede i 1857 ansattes i den
kjøbenhavnske Overret.
Kort Tid efter, 1858, tog K. for første Gang Sæde
i Rigsdagen, valgt til Folketinget for Viborg Amts
5. Valgkreds. Meget hurtig vandt han her Anseelse og
Indflydelse. Han tilhørte fuldt og af ganske Hjærte
det national-liberale Parti og var snart en af dettes
ledende Mænd; men hans Virksomhed i disse første
Rigsdagsaar var dog nærmest knyttet til Behandlingen
af de vigtige Love, navnlig af juridisk Indhold, som
forelaa til Afgjørelse. Særlig kan nævnes Stempelloven
af 19. Febr. 1861, udarbejdet af en 1858
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
