Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klingberg, Henrich Matthias Vilhelm, 1774-1835, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Admiralitetssekretær, Etatsraad Lauritz K. og Catharina Elisabeth f.
Schumacher. Privat dimitteret til Universitetet 1789 studerede han
Lægevidenskab, blev 1794 Reservekirurg i Søetaten og samtidig
Amanuensis hos Herholdt, tog 1798 Examen ved det kirurgiske Akademi
og blev s. A. ansat som medicinsk Kandidat ved Frederiks Hospital,
1799 tillige som Distriktslæge ved Kjøbenhavns Fattigvæsen samt
som i. Kirurg ved Søtøjhuskorpset; 1804 fik han Karakter og Rang
som Divisionskirurg, 1808 blev han virkelig Divisionskirurg i
Søetaten og s. A. som J. Bangs Efterfølger Professor i Anatomi ved
Kunstakademiet, 1811 Medlem af Direktionen for det Classenske
Litteraturselskab og derved Medudgiver af «Bibliothek for Læger».
1814 entledigedes han ved Reduktionen i Søetaten som Divisionskirurg.
1817 modtog han, efter Universitetets Opfordring til at
disputere, den medicinske Doktorgrad ved en kirurgisk Afhandling.
1824 udnævntes han til Stabskirurg i Søetaten samt Medlem af
Direktionen for Søetatens Hospital og for Kvæst- og Assistenshuset;
s. A. blev han Medlem af Sundhedskollegiet, fik i 1826 Rang med
Kapitajner i Søetaten og blev 1833 Æresmedlem af det kongl.
medicinske Selskab.
Den betydelige Anseelse, K. efterhaanden kom til at nyde i
Samfundet, var dog paa ingen Maade alene betinget af denne hans
kontinuerlige, regulære Avancementskarriere, men først og fremmest
af personlige, Respekt og Sympathi vækkende Egenskaber og Evner.
Han var en af mange Familier højt skattet Læge med særlig
Avtoritet som Børnelæge, og han var en Mand af alsidig Dannelse
og Kundskab, med varm og livlig Interesse for alt, hvad der
rørte sig i Aandslivet og overhovedet i Samfundet, ganske særlig for
Kunsten, var ikke blot Kunstsamler, navnlig Samler af Malerier,
men ogsaa selv en talentfuld Tegner. Og han var dertil en meget
selvstændig Karakter med uhildet kritisk Sans, ligesom han ogsaa
udfoldede en ret dygtig Recensentvirksomhed ikke blot paa det
egentlig lægevidenskabelige Omraade. Han var Medlem af det
skandinaviske Litteraturselskab og har i Selskabets Skrifter indført
et Par læseværdige og ejendommelige Afhandlinger, der vidne om
hans Tendens til at gjøre medicinske Observationer frugtbringende
i mere universel Retning; den ene handler om af Anatomien og
Fysiologien at bestemme Regler for Maaden, hvorpaa Lidenskaber
udtrykke sig i Menneskets Udvortes, den anden om Dødsstraffe og
deres Indvirkning paa Tilskuernes Stemning. Hans egentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>