- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
245

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klyne, Anders Sørensen, o. 1551 -1598, Raadmand - Klüwer, Lorentz Diderich, 1750-1820, Officer - Klæstrup, Peter Christian Nygaard Mattat, 1820-82, Tegner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svanning og Biskop Poul Madsen. K. var en formuende Mand, der
ejede mange Ejendomme i Ribe. 1573 havde han den Ulykke ved
et Drikkelag med en Kniv at dræbe en Raadmands Søn. 1588 var
han i Misforstaaelse med den stridbare Adelsmand Mourits Podebusk,
der beskyldte ham for Falsk og nedlagde Forbud mod, at
han indtog sit Sæde som Raadmand, hvortil han s. A. var bleven
udnævnt, men hans Hustru, en Datter af Borgmester Laurids
Thøgersen i Ribe, rejste til Kjøbenhavn og udvirkede et kongl.
Beskjærmelsesbrev mod M. Podebusk og Befaling til Magistraten om
at lade K. nyde sit Sæde. 1. Maj 1598 blev han i Biskop P. Hegelunds
Hus under et Drikkelag saaret af Herredsfoged Søren Jensen
Bramming, saa han døde 3 Dage efter. Af hans Døtre var Anne
gift med Biskop P. Hegelund, og Ingeborg blev i Ægteskab med
Dr. Chr. Bording Moder til Anders B. (II, 513). Hans Sønner vare
for det meste ustyrlige Personer, af hvilke de 2 døde en voldsom
Død, og en tredje blev halshugget som Manddraber.

Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. I.
Kinch, Ribe Bys Hist. II.

O. Nielsen.

Klüwer, Lorentz Diderich, 1750—1820, Officer,
er født paa Gaarden Bjertnæs i Værdalen, Nordre Throndhjems Amt, og var
Søn af Oberstlieutenant L. D. K. (f. 1700 d. 1771) og dennes anden
Hustru, Sille Marie f. Hagen. K. begyndte sin militære Løbebane
som Underofficer, først ved nordenfjældske Skiløbere og siden i
Kjøbenhavn (fra 1769) ved Fodgarden. 1772 blev han Lieutenant
og kom til Norge, hvor han først gjorde Tjeneste ved nordenfjældske
gevorbne Regiment, derpaa ved 1. throndhjemske Regiment
og til sidst ved nordenfjældske Skiløbere, hvor han 1788 blev
Kapitajn. Sidstnævnte Bataillon fik han 1804 og blev samtidig
Major, men gik allerede 1805 af paa Vartpenge. 1807—9 førte
han en Landeværnsbataillon i Krigen mod Sverige. Han døde
30. Jan. 1820, ugift. K. var en ivrig Landmand, der meget
forbedrede sin Gaard Bjertnæs og tillige optraadte som landøkonomisk
Forfatter («Bondepractica», 1815). 1791 fik han Landhusholdningsselskabets
Guldmedaille og blev 1811 Medlem af Videnskabsselskabet
i Throndhjem. Han var tillige Vicevejmester under N. F. Krohg.

Mskr. om Fam. Klüwer i Throndhjems Videnskabsselsk.s Saml.

Yngvar Nielsen.

Klæstrup, Peter Christian Nygaard Mattat, 1820—82, Tegner,
var født 29. Maj 1820 og Søn af Privatlærer, Lieutenant
Christian Juel K. (d. 8. Nov. 1837) og Sophie Jensine f. Anthon.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free