Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knoppert, Albert, -1576, Retslærd og Diplomat - Knud den store, o. 995-1035, Konge af England, Danmark og Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tyske og nederlandske Universiteter for at erhverve juridiske
Responsa, der kunde være til Gunst for Kongen. Han havde allerede
fuldendt en Del af sit Hverv, da han fra Køln drog til Løwen.
Men ikke langt fra den sidstnævnte Stad blev han overfalden paa
Vejen af Stimænd, der udplyndrede ham og Saarede ham saa haardt,
at han 7. Dag derefter, 16. Maj 1576, døde i Løwen af sine Saar.
– K. var 2 Gange gift; blandt hans Børn kan mærkes Johannes
K., der var med Faderen paa hans sidste Rejse og ikke uden Held
fuldførte hans ufuldendte Hverv. Han tog siden den juridiske
Doktorgrad, forlenedes 1587 med Ringsted Kloster og døde 1591.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I, 623 ff.
H. F. Rørdam.
Knud den store, o. 995-1035, Konge af England, Danmark og Norge.
K. var Søn af Svend Tveskjæg og Gunhild, Datter af
Hertug Miesko af Polen (VI, 304). Svend havde efter mange
Krigstog underlagt sig England, men da han døde 3. Febr. 1014, vendte
den fordrevne Konge Æthelred tilbage fra Normandie, og hans
Søn Edmund Jærnside optog tappert Kampen med de danske.
K., som var bleven valgt til Konge af Hæren, maatte rømme
Landet; de af Angelsaxerne givne Gisler landsattes lemlæstede
paa Næse, Øren og Hænder. I Norden indsaa man dog, at England
var modent til at falde i de danskes Haand. Knuds Broder
Harald, der var valgt til Konge i Danmark (VII, 73), og ligeledes
hans Stifmoder Sigrid Storraades Søn, den svenske Kong Oluf, gave
Skibe til et nyt Togt, Vikingehøvdingen Thorkil den høje traadte
i K.s Tjeneste. Med en prægtig udrustet Flaade paa over 200
Skibe kunde derfor Angrebet paa England begyndes (1015), men
den heltemodige Edmund, der efter sin Faders Død, 23. April 1016,
valgtes til Konge, gjorde i 6 store Slag de danske den haardeste
Modstand. Derfor besluttede de 2 Hærførere hellere at enes om
Landet, og ved en Sammenkomst paa Olney i Severn deltes Riget,
saaledes at K. fik den nordlige, Edmund den sydlige Del. Men
Døden bortrev Edmund 30. Nov. 1016, og dette Dødsfald kom saa
belejlig, at Krønnikeskrivere fra en senere Tid ganske grundløst
kunde beskylde K. for at have ladet Edmund myrde af Forræderen
Eadric Streona. Nu blev K. taget til Konge over hele England.
K.s Politik gik strax ud paa at forsone de stridende Partier
og Folk. Han ægtede (1017) Æthelreds Enke, Emma eller Ælfgifu,
en Datter af Hertug Richard I af Normandie (IV, 511), og det
bestemtes, at K.s og hendes Sønner skulde arve Riget. Største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
