Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knud den store, o. 995-1035, Konge af England, Danmark og Norge - Knud den hellige, o. 1040-1086, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Helhed efter hans Død, og han har næppe heller selv tænkt
sig Muligheden heraf; ved hans Sønners Uduelighed og tidlige Død
bevaredes end ikke England længe for den danske Kongeslægt.
Med Ælfgifu havde han 2 Sønner, Svend og Harald Harefod (VII, 73);
i hans lykkelige Ægteskab med Emma fødtes ham Børnene
Hardeknud (VII, 91) og Gunhild, der ægtede Henrik III af
Tyskland (VI, 304).
Lappenberg, Geschichte v. England I.
Freeman, Norman Conquest I.
Steenstrup, Normannerne III og IV.
Ersch u. Gruber, Allg. Encyklopädie, 2. Section, XXXVII.
Stephen, Dictionary of national biography IX.
A. D. Jørgensen, Den nord. Kirkes Grundlæggelse S. 435 f.
Olrik, Konge og Præstestand i den danske Middelalder I.
Johannes C. H. R. Steenstrup.
Knud den hellige, o.1040-1086, Konge,
var den næstældste og mest fremragende af Svend Estridsens Sønner. Hans funklende
Øjne røbede en ildfuld og lidenskabelig Karakter, og tidlig viste
han sig som ivrig Kriger. Svend Estridsen udsendte ham derfor
paa 2 Tog mod England i Haab om at fordrive Vilhelm Erobrer.
Faa det første Tog (1069-70) delte K. Anførselen med sin Broder
Harald og sin Farbroder Asbjørn (I, 354); en Tid havde de Fremgang,
men senere kom de i en vanskelig Stilling, Asbjørn lod sig
bestikke af den engelske Konge, og, sikkert til K.s Harme, vendte
Flaaden tilbage. Paa det andet Englandstog, hvori Hakon Iversen
(VIII, 329) deltog, hærgede K. York (1075), men udrettede for øvrigt
ikke noget. Større Ry vandt han sig ved sine Kampe Øster paa
mod Sember og Ester; Skjalden Kalv Maanesen priste ham som Sejerherre
over 10 Konger, Efter Svend Estridsens Død (1076)
kunde K. ikke tøjle sin Magtsyge, og ved Kongevalget paa Isøre
søgte han hensynsløst at trænge sin ældre Broder Harald ud af
hans Ret til Tronen; men Folket samlede sig enstemmig om den
milde Harald (Hen), og den stolte K. maatte, som Ælnoth siger,
«gaa af Vejen for sin Broders Vrede». Landflygtighedsaarene
tilbragte han i Sverige. Et samtidigt Pavebrev bebrejder den norske
Konge Olaf Kyrre, at han har støttet Harald Hens oprørske Brødre,
og trods Helgenlevnedernes Forsikringer om K.s fredelige Færd er
det fristende at søge ham blandt disse.
Ved Harald Hens Død (1080) opnaaede K. Herredømmet i
Danmark, og hans korte Kongetid blev et af de mærkeligste
Afsnit af vor Historie. Lige dristig og heftig, lige højtstræbende og
voldsom satte K. sig et stort og stolt Maal, men knuste ogsaa skaanselløst,
hvad der stod ham i Vejen. Ved en stærk Kongevælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
