Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knud Lavard, o. 1096-1131, Hertug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Venderkonge og have stillet sig lige med Niels. Ophidset af K.s
Misundere bebrejdede Niels ham da paa et Møde i Ribe, at han
havde antaget Kongenavn og egenmægtig indført ny Skik. K.
svarede, at han ikke var Konge, men «Knés», og med Stolthed
hævdede han, at den nye Skik, han havde indført, var Fred og
Ro i Modsætning til den fordums Usikkerhed. Dermed havde han
afvæbnet sine Fjender. Ogsaa Magnus var nødt til at holde gode
Miner med K., hvem han tidligere havde svoret Broderskab;
tilsyneladende knyttedes Baandet endog fastere imellem dem, i det K.
stod Fadder til Magnus’ Datter. Men snart fik Henrik Skadelaar
ligefrem dannet en Sammensværgelse mod K.; hans Fæller vare
Magnus, Niels’ Svigersøn Ubbe og dennes Søn Hakon Skaaning,
i Begyndelsen ogsaa K.s egen Svoger Hakon Jyde (VI, 489).
Mordplanen fremskyndedes, da K. trods Ingeborgs Bøn modtog
Niels’ Indbydelse til Julegilde i Roskilde (1130). I Juledagene
søgte Magnus gjentagne Gange Lejlighed til at myrde K., men
stedse forgjæves. Han lod da, som om han agtede sig paa
Pilegrimsfærd og bad K. om et hemmeligt Møde, hvor de kunde
forhandle om Styrelsen af hans Sager under hans Fravær, og K. gik
ind derpaa. Niels kjendte de sammensvornes Plan og fik ved
Afskeden i Roskilde K. til at bytte Ring med ham, fordi han
troede, at der i K.s Ring var skjult en Talisman. K. opholdt
sig nogle Dage i Ringstedegnen, først i Balstrup, dernæst i Haraldsted
hos sin Frænke Cæcilia (IV, 124) og hendes Mand, Erik Jarl.
Her blev han om Morgenen 7. Jan. 1131 vækket af den tyske Sanger
Sivard, der var sendt af Magnus for at hente ham ud i Skoven til
det aftalte Møde. Hans Mænd advarede ham og bade om at
maatte følge ham; men efter Aftalen med Magnus tog han blot 2
Hirdmænd med sig, og han væbnede sig kun med sit Sværd.
Sivard, der havde Medynk med K., søgte hemmelig at vare ham,
bl. a. ved at nynne Sangen om Grimhilds Frændesvig; men K.
afviste al Mistanke. I Skoven ventede Magnus, tilsyneladende ene,
og K. gik ham derfor ogsaa i Møde uden Følge. Magnus tog
venlig imod ham; men da han havde draget ham længere bort fra
Vejen og var sikker paa at have ham i sin Magt, udbrød han
pludselig: «Hvem tilhører Danmark?» Ved dette Spørgsmaal veg
K. forbavset tilbage; samtidig drog Magnus sit Sværd, og hans
Mænd brøde frem af Krattet, hvor de havde ligget paa Lur.
Forgjæves fór K. nu med Haanden til sit Sværdhæfte; Magnus havde
faaet Forspring, greb ham i Kappehætten og kløvede hans Hoved,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>