- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
288

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knudsen, Peter Christian, f. 1848, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var derefter Kandidat paa Almindeligt Hospital,
indtil han i 1846 nedsatte sig som Læge paa
Nørrebro, fungerede i 1853 som Overlæge ved det
herværende Koleralasaret, blev 1854 Underlæge ved
Borgervæbningen, var i 1857 paa ny Overlæge ved
et Koleralasaret, 1859-60 ved et interimistisk
Koppehospital paa Nørrebro, blev 1859 udnævnt til
Distriktslæge her og 1869 til Landfysikus i Sjællands
søndre Fysikat med Bopæl i Næstved, 1869-85 tillige
til Læge ved Herlufsholms Skole. 1894 fik han
Danebrogsordenens Kommandørkors af 2. Grad.

Lige fra sin Ungdom viede han Hygiejnen, navnlig
den offentlige, en særlig Interesse, søgte ogsaa
videre Uddannelse i saa Henseende ved Studieophold i
Paris og London og har paa dette Omraade publiceret
saa vel flere selvstændig udgivne Skrifter –
derimellem sin medicinske Doktordisputats (1858) om
Begravelsespladsers Indflydelse i sanitær Henseende –
som Afhandlinger i Tidsskrifter, navnlig i Hornemanns
«Hygiejniske Meddelelser». Han var Medstifter af
Selskabet for Sundhedsplejens Fremme i Danmark (1879)
og Medlem af Kommissionen for en bedre Ordning af
den danske Medicinalstatistik. Af Byraadet i Næstved
har han i en Aarrække været Medlem. Overhovedet har
han udfoldet en ikke ringe Virksomhed i almennyttig
og filanthropisk Retning. K. døde 24.-25. Dec. 1903.
– 1848 ægtede han Louise Frederikke Knudsen, Datter
af hans Halvbroder Prokurator Philip Julius K.

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.
Erslew, Forf. Lex.

Jul. Petersen.


Knudsen, Peter Christian, f. 1848, Politiker.
K., født 23. Nov. 1848 i Randers, Søn af Skomagermester
Christian K. (f. 1812 d. 1858), blev 1867
Handskemagersvend i sin Fødeby, men rejste derefter
til Kjøbenhavn, hvor han drev sit Haandværk indtil
1882. Han sluttede sig tidlig til Arbejderbevægelsen
og blev 1876 Formand i Handskemagernes Fagforening saa
vel som for det videre, nordiske Handskemagerforbund
(redigerede dets faglige Blad). Fremdeles blev
han Medlem af Fagforeningernes Fællesbestyrelse
1876 og af Bestyrelsen for Socialdemokratisk
Forbund 1878 og har siden 1882 været en af
dettes lønnede Forretningsførere og Medarbejder
af «Socialdemokraten». K. har taget virksom
Del i Partiets Agitation og har nedlagt et
betydeligt Arbejde i Skriftet «Sygeforsikring
og Alderdomsforsørgelse» (1888), der udkom
som Betænkning af et Udvalg, nedsat 1883 af de
kjøbenhavnske og frederiksbergske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 6 22:24:43 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free