Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kock, Jørgen, -1556, Møntmester, Borgmester i Malmø - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disses Skibe viste sig i Sundet; man vilde da søge at sikre sig en
Konge, der kunde befæste Lutherdommen, om muligt hæve Kjøbenhavn
og Malmø til et Slags frie Rigsstæder og for Lybeks
Vedkommende sikre dets Handelspolitik Sejeren. Først satte man sig i
Forbindelse med Hertug Christian (III); men han vægrede sig ved
at modtage Kronen uden ved et lovgyldigt Valg af Rigsraadet.
Planen var saaledes ved at strande; men da fattede J. K. den
dristige Tanke i Forening med Lybek at hejse den fangne Kong
Christians Fane og i hans Navn at rejse Borgere og Almue til
Kamp for Lutherdom og borgerligt Fremskridt, mod Gejstlighed
og Adel. At Planen udgik fra J. K., siges udtrykkelig fra lybsk
Side, og Wullenwever gik ind paa den. J. K. indledede derpaa
Forbindelsen mellem Grev Christoffer af Oldenborg, da denne paa
en hollandsk Flaade i Efteraaret 1533 var i Sundet, og Wullenwever.
Planerne holdtes imidlertid godt skjulte.
Katholikkernes egen Adfærd lettede imidlertid J. K. Opgaven.
Malmø og de øvrige lutherske Stæder i Skaane bleve paa Ærkebispens
Foranstaltning erklærede fredløse paa Lunds Landsting; det
gav J. K. et bekvemt Paaskud til, saa snart Grev Christoffer og
Lybek i Maj 1534 havde begyndt et Angreb paa Holsten, og
Tropperne i Malmø vare sendte her til, pludselig at lokke sin gode
Ven Mogens Gyldenstjerne til sig, tage ham og flere Adelsmænd
til Fange og at jævne en Del af Malmøhus, denne Trusel for Stadens
Frihed, med Jorden. De adelige Børn beholdt han som Gisler
og søgte ved snilde Breve at berolige de bekymrede Forældre og
at sætte Rigsraaderne Blaar i Øjnene. Samtidig satte han sig i
Forbindelse med Kjøbenhavn, men her var Ambrosius Bogbinder
ikke længere Borgmester; det besindigere Parti, der havde Overvægt
i Raadet, holdt sig tilbage. J. K. begav sig da personlig hemmelig
til Ambrosius Bogbinders Hus og skal have forsøgt at overrumple
Slotsbefalingsmanden Johan Urne, men uden Resultat. Først da
Grev Christoffer 21. Juni pludselig viste sig i Sundet med en lybsk
Flaade, kastede J. K. Masken. I Begyndelsen fik han en meget
stor Indflydelse hos Greven. Malmø og Kjøbenhavn fik en temmelig
uafhængig Stilling som et Slags frie Rigsstæder; flere af de andre
Kjøbstæder fik store Privilegier, hvorved deres kommunale
Selvstændighed sikredes. Men da den snilde Anders Bille (II, 202)
havde faaet den største Indflydelse hos Greven, og denne nu søgte
at vinde Adelen for sig og mere støttede sig til denne, blev J. K.s
Forhold til Greven meget køligt. J. K. og Wullenwever hidkaldte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
