- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
336

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koefoed (Kofod), Jens Pedersen, 1628-91, bornholmsk Patriot - Koefoed, Peder, 1728-60, Kartograf - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Drabet, og udnævnte ham dernæst til Kapitajn i Bornholms Milits
med aarlig Sold af 200 Rdl. og afgiftsfri Benyttelse af den store Ejendom
Maglegaard i Øster Mariæ Sogn. Selve Opstanden gjennemførtes
med forholdsvis faa Ofre af Menneskeliv uden unødvendig
Grusomhed. Maaske var dette ikke efter K.s Hoved, thi han
nærede et glødende Had til Svenskerne. Udslag heraf gav sig
senere til Kjende under den Skaanske Krig, hvor han, da den
svenske Flaade 1678 led Skibbrud ved Bornholm, i Modsætning til
Kommandanten stærkt holdt paa, at alle ilandkomne uden Naade
og Barmhjærtighed skulde ihjelslaas.

K. giftede sig anden Gang (1680) med en Adelsdame, Elisabeth
Akeleye (f. 27. Marts 1654 d. 13. Febr. 1739), Datter af Gabriel A.
til Bjellerup og Beate Clausdatter Machabæus. Hans eget, af ham
og Efterslægt paastaaede, Adelskab er det derimod ikke lykkedes
at føre Bevis for. Med begge sine Hustruer havde han ikke færre
end 24 Børn, 12 Sønner og 12 Døtre. Han døde paa Maglegaard
16. Maj 1691.

Holberg, Dannemarks Riges Hist. III, 348 ff.
Thura, Beskriv, ov. Bornholm S. 61.
Hist. Tidsskr. 5. R. IV, 710 ff. 6. R. V, 223 ff.
Ude og Hjemme 16. Juni 1878.
Bidstrup, Stamtavle ov. Fam. Koefoed, A. S. 71.
Museum 1890, S. 321 ff.

S. A. Sørensen.


Koefoed, Peder, 1728-60, Kartograf,
fødtes 8. Febr. 1728 i Langesund i Norge, hvor Faderen, Hans Pedersen K., var Tolder.
Efter dennes Død 1731 rejste Moderen, Cathrine Susanne f. Brandenborg,
til Kjøbenhavn, og Sønnen sattes senere i Odense Skole,
hvorfra han dimitteredes 1749. Efter at have taget theol. Embedsexamen
blev han Alumnus paa Borchs Kollegium, lagde sig efter
Mathematik og Kartografi, kom i Forbindelse med Generalbygmesteren
de Thura og forfærdigede et smukt Kort til dennes «Beskrivelse
over Bornholm». 1757 sendte K. Videnskabernes Selskab
en Memorial, hvori han tilbød at forfærdige Specialkort over alle
danske Provinser imod at blive Professor designatus matheseos ved
Odense Skole, og dette Skridt gav Stødet til Selskabets senere
højst betydningsfulde kartografiske Virksomhed. 1757 erholdt K.
Bestalling som designeret Professor i Odense imod at forpligte sig
til aarlig, efter den ham af Selskabet opgivne Plan, at indlevere et
eller 2 Specialkort over Danmark. 1758 fuldendte han Prøvebladet
over Kjøbenhavns Amt, men under fortsatte Opmaalingsarbejder i
Nordsjælland døde han allerede i Avg. 1760. Ingen af hans senere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free