Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe, Tyge, 1474-1541, Rigsmarsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svenskere, hvis Hjælp han i Begyndelsen selv havde paakaldt paa det
ivrigste! Medens den øvrige skaanske Adel derpaa gik over til
Svenskerne og i Forening med disse rykkede frem mod Helsingborg,
hvor Marcus Meyer, Jørgen Kock o. fl. havde taget Stilling,
sad Hr. T. endnu paa Helsingborg Slot, ikke som Lybekkernes,
men som Grev Christoffers Mand. Efter lybsk Beretning skal han
udtrykkelig have erklæret, at de trygt kunde stille sig op med
Slottet i Ryggen, paa ham kunde de lide; men midt under Slaget
(13. Jan. 1535) lod han pludselig «Kjærnens» Kanoner bringe Død
og Fordærvelse i deres Rækker og bidrog saaledes til et fuldstændigt
Nederlag for dem. «Menederske, troløse Skurk», lyder det
nu i den følgende Tid fra deres Side. Hadet til Adelen naaede
sit Højdepunkt; fra Malmø udgik de heftigste Fejdeskrifter mod
den, hvori navnlig T. K. skildres med de mørkeste Farver, dels
paa Grund af hans Adfærd ved Helsingborg, dels paa Grund af
hans tidligere Forfølgelser mod Lutheranerne. Selv maatte han nu
tillige med den skaanske Adel kaste sig i Christian III’s Arme, og
– fra nu af var hans Betydning forbi. Vel blev han strax tillige
med Axel Brahe indsat til Statholder i Skaane; men da han holdt
sig temmelig uvirksom paa Helsingborg, fjærnedes han kort efter
temmelig unaadig – «paa Grund af Alder og Skrøbelighed».
Efter Kjøbenhavns Overgivelse i Juli 1536 maatte han, ligesom
de øvrige verdslige Rigsraader, udstede Stræng Forpligtelse om at
være Kongen og hans Søn tro og ikke modsætte sig Regerings- og
Kirkeforandringen; Rigsmarsktitelen beholdt han eller fik tilbage,
da det ikke lykkedes Kongen at faa en tysk Marsk i hans Sted;
men Helsingborg maatte han afstaa til sin berømte Svigersøn Peder
Skram, Christian III’s fuldtro Mand; Pantesummerne, han havde
deri, synes at være betragtede som forbrudte paa Grund af hans
tidligere Tilslutning til Grev Christoffer. I de følgende Aar træffer
man ham af og til ved Rigsraadsmøder og lign. – Den sidste
større politiske Handling, hvori han deltog i Spidsen for den
skaanske Adel, var det 1539 paa Kongens Foranledning indtraadte
Forlig med hans tidligere «Ven», men senere svorne Fjende Jørgen
Kock (ovfr. S. 320).
Han døde paa sit prægtige Herresæde Vegholm 23. Juni 1541,
67 Aar gammel, efter et indholdsrigt Liv, rigt paa Omvexlinger,
som Repræsentant for en uddøende Tidsalder, hvis stolte
Adelsslægter i hensynsløs Selvraadighed ikke havde forstaaet at bøje sig
for en stærkere Kongemagt og de nyere Tiders Ideer. Han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
