Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kraft, Jens, 1720-65, Filosof og Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa de økonomiske og praktiske Forhold og disse atter paa de
forskjellige theoretiske og anvendte Naturvidenskabers Højde og
Rækkevidde, medens de saakaldte smukke Videnskaber i saa
Henseende kun have en underordnet Betydning og tilmed let ved deres
Sky for Grundighed og Objektivitet kunne foranledige Forvirring og
Splittelse. Striden kulminerede og endte med Sneedorffs iltre
Tillæg til Nr. 56 af «Tilskueren», der af K. optryktes med en Række
skarpe Anmærkninger. I Virkeligheden havde de to Modstandere
nærmest skudt forbi hinanden, og i det mindste Sneedorff synes
ogsaa snart at have indset dette og fortrudt Kampen. K. kastede
sig nu paa ny over mathematiske Arbejder og udgav paa kongelig
Opfordring 1763 sit Hovedværk: «Forelæsninger over Mekanik»
(Dynamik), og det følgende Aar 2. Del: «Forelæsninger over Statik
og Hydrodynamik med Maskinvæsenets Theorier», et Arbejde, der
viser Forfatteren som en dygtig Fremstiller og som grundig hjemme
i al sin Tids Mathematik og Fysik. Bogens 1. Del blev siden oversat
baade paa Latin og Tysk.
Foruden de nævnte Arbejder har K. skrevet en Afhandling:
«Systema mundi deductum ex principiis monadicis», der blev
optaget i Berliner-Akademiets Samling over Monaderne (Nr. 10). End
videre skrev han forskjellige Afhandlinger i «Det kjøbenhavnske
Selskabs Skrifter» : «Betænkninger over Newtons og Cartesii
Systemer», «Anmærkninger over de Ligheder (*dvs.: Ligninger), i hvilke
flere Værdier af den ubekjendte Størrelse ere lige stores, «Methode
at bevise, hvorledes man i alle Tilfælde kan bestemme den ene
ubekjendte ved en uendelig Følge af Terminis, som gives ved den
anden, i de algebraiske Ligheder, som indeholde to ubekjendte»,
«Om Sjælens Udødelighed», «Om Træernes Natur» o. fl. Det er
i den næstsidste af disse Afhandlinger, at K. (1754) kommer ind
paa en vel dristig Sammenligning mellem Bevidsthedslivets
Udvikling og de mathematiske Kurvers Ordinater; den sidste Afhandling
er en Række Reflexioner over Saftstigningen hos Planterne,
foranledigede ved, at Forfatteren har set et knækket Træ, der endnu
kun hang ved Stubben ved en Strimmel Bark, sætte Frugt; Tankegangen
har ikke, som N. M. Petersen antyder, noget med Goethes
Plantemetamorfose at gjøre.
K. var 2 Gange gift; han døde 1765.
O. Wolf, Hist. Ordbog VII.
Nyerup, Lit. Lex.
N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist.
Molbech, Videnskab. Selsk. Hist. S. 239 f.
K. Kroman.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
