Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag, Anders, 1553-1600, Fysiker og Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra ældre Tid stod i Ry for den Grundighed, hvormed Lægevidenskaben
her dyrkedes. Her opholdt han sig i længere Tid og
gjorde der fra en Udflugt til Paris, og understøttet af sin gamle
Velynder Biskop Poul Madsen lykkedes det ham 1585 i Montpellier
at erhverve Doktorgraden i Filosofi og Medicin, efter at han forud
havde taget de lavere Grader i det medicinske Fakultet og
gjennem en Mængde forskjellige Lærdomsprøver havde banet sig Vej
til den højeste akademiske Værdighed. Af disse Lærdomsprøver
faa vi et anskueligt Billede i et Skrift («Laurea Apollinea
Monspeliensis»), som K. ikke længe efter udgav, og hvori han med
ualmindelig Fordomsfrihed udtalte sig om forskjellige naturlige
Fænomener, som den Gang plejede at være Gjenstand for megen Overtro.
Da det i Kjøbenhavn blev bekjendt, at K. havde taget Doktorgraden,
tilbød man ham en Plads ved Universitetet. Han modtog
den vel med Glæde, men maatte dog endnu tøve en Tid i
Udlandet for i Basel at faa sit ovennævnte Skrift udgivet. Det er
tilegnet den kjøbenhavnske akademiske Ungdom, og der er noget
ejendommelig frisk og tiltalende ved K.s Henvendelse til
Studenterne: han fralægger sig at høre til nogen bestemt filosofisk
Sekt, og han vilde ikke ved nogen gammel eller ny Avtoritet lade
sig berøve Friheden til selv at dømme. Sandheden var ham
kjærere end alle Filosofers Avtoritet. I Montpellier havde han lært
at skjønne paa et frit Studium; thi der havde man ladet ham frit
Valg, hvorfra han vilde hente sine Beviser, og han var hverken
bleven bundet til Galenus eller til Aristoteles. Skolastiske
Spidsfindigheder havde han efter Evne søgt at bekæmpe; thi i
Lægevidenskaben, hvor det gjælder Liv og Velfærd, ere de kun til Skade.
I Foraaret 1586 tiltraadte K. Posten som Professor pædagogicus,
skjønt det var uvant at se en Doktor paa denne beskedne
Begyndelsesplads. Hermed forbandt han i nogle Aar Forretningerne som
Universitetets Notarius. Kort efter hans Ansættelse døde den
theologiske Professor Jacob Madsen Aarhus (I, 24), der i flere Henseender
var hans Aandsfrænde. K. erhvervede sig store Fortjenester af den
afdødes Minde ved at besørge en Del af hans efterladte Skrifter
udgivne i Basel. Da den pædagogiske Professors Løn kun var
ringe, udvirkede K.s Venner ved Hoffet, at han fik et aarligt
Tilskud af Staten. For øvrigt bestod hans Embedsgjerning i at holde
Forelæsninger over de latinske Forfattere. Men samtidig øvede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
