Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krage, Eskil, -1325- - Krage, Niels, 1543, s. Crage (IV, 97) - Kragelund (Kraglund), Peder Jensen, 1602-81, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han E. K. drage frit bort, og denne har formodentlig nu sluttet sig
til Hertug Christoffer, der havde søgt Tilflugt i Sverige. Da
Hertugen besteg Tronen, kom E. K. til at indtage en fremragende
Plads blandt hans Raader, og ved det Forlig, der i 1325 blev
sluttet med Marsken Ludvig Albertsen om Hammershus, nævnes
han umiddelbart efter de store Rigsembedsmænd. Han fulgte ikke
sin Konge i Landflygtighed 1326; men da Christoffer atter vendte
tilbage til Danmark, stillede E. K. sig strax paa hans Side og hjalp
ham bl. a. i en saa mislig Sag som Fængslingen af Biskop Tyge
af Børglum (1329). Lige til Christoffers Dødsaar (1332) nævnes han
blandt Kongens Raader, og han levede endnu 1337. Han ejede
Vallø og synes at være Fader til Valdemar Atterdags tro Mand
Bo Falk (V, 49).
Kr. Erslev.
Krage, Niels, 1543, s. Crage (IV, 97).
Kragelund (Kraglund), Peder Jensen, 1602-81, Biskop,
er født 21. Dec. 1602 i Bergen, hvor Faderen, Jens K., var Kjøbmand.
1623 blev han Student fra Bergens Skole. 1628 blev han Sognepræst
i Faarevejle og Slotspræst paa Dragsholm, hvor Christian IV og
Frederik III undertiden hørte hans Prædiken og yndede ham paa
Grund af hans «livlige og redelige Væsen». Han tog 1635 Magistergraden,
blev 1650 Biskop i Ribe og 1653 Dr. theol. Krigsaarene
1657-60 lagde et tungt Tryk paa ham. Ribe By blev besat først
af Svenskerne og senere af Brandenborgere og Polakker, og begge
Gange maatte den udrede en betydelig Brandskat. K. maatte gjøre
store Udlæg, paa samme Tid som han mistede største Delen af sine
Indtægter, der bestode af Tiender, som ikke bleve indbetalte, saa
længe Krigen stod paa. 1659, da Ribe var overfyldt af Flygtninger,
der søgte ind fra Landet, begyndte en pestlignende Sygdom
pludselig at udbrede sig i Byen og naaede ogsaa til Bispegaarden.
Iblandt de døde nævnes K.s Søn Mag. Knud K., Præst i Vejle,
der havde søgt Tilflugt hos Faderen. 1660 mødte K. paa Rigsdagen
i Kjøbenhavn, hvor han skal have arbejdet ihærdig for
Arveregeringens Indførelse. 1661 fik han ligesom Landets øvrige
Bisper Befaling til at afgive Erklæring om de Forbedringer, der
burde foretages i Kirkeordinansen og de andre Kirkelove i Anledning
af Regeringsforandringen. Den religiøse Ufordrageligheds Aand,
der rørte sig hos hans Samtid, fremtræder i en meget skarp Form
i hans Erklæring. Enhver, der afviger fra den augsburgske
Bekjendelse, vil han have udvist af Landet. K. var en nidkjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
