Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krebs, Frederik Christian, 1814-81, Læge og Socialøkonom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egentlige Livsopgave og vandt ogsaa, efterhaanden som en forandret
socialpolitisk Grundopfattelse begyndte at gjøre sig gjældende, mere
Anerkjendelse som sociologisk Avtoritet. 1867-68 udgav han
Maanedsskriftet «Samfundet», 1869 blev han Medlem af Kommissionen
til Fattigvæsenets Ordning, 1875 af den store Kommission til
Undersøgelse af Arbejderforholdene i Danmark. I disse Tillidsposter,
ligesom samtidig litterært, arbejdede han fremdeles med uformindsket
Energi, om end ikke med meget Held, for sine uforandrede Synspunkters
Fremme. En betydelig Kraft satte han ogsaa ind paa en
Sag, der laa ham særlig nær som Embedslæge, paa en Reform af
vort Medicinalvæsen, hvilken det imidlertid ikke lykkedes ham at
faa gjennemført. 1879 var han Medstifter af Selskabet for Sundhedsplejens
Fremme i Danmark. S. A. udnævntes han ved Universitetets
Jubelfest til Æresdoktor i Medicinen som en Anerkjendelse af sine
et langt Liv igjennem utrættelig fortsatte theoretiske og praktiske
Bestræbelser. Men en bitter Følelse af, at disse dog ikke vare
lykkedes for ham, og at i ethvert Tilfælde de umiddelbare praktiske
Resultater deraf vare ringe, virkede bestandig mere nedstemmende
paa hans altid noget mørke Grundsyn; legemlig Svagelighed stødte
end yderligere til, hans Kræfter aftoge, og hans hidtil saa store
Arbejdskraft formindskedes. Hans Død indtraf 14. Maj 1881. –
1846 indgik han Ægteskab med Anna Margrethe Borch (s. ovfr.
S. 473).
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.
Erslew, Forf. Lex.
Ugeskr. f. Læger 4. R. III, 393.
Berlingske Tid. 1881, Nr. 112.
Levnedsbeskrivelser af de ved Kbhvns Universitets Firehundredaarsfest promov. Doktorer
S. 90 ff.
Jul. Petersen.
– F. C. Krebs som socialøkonomisk Forfatter. I den sidste
Snes Aar af sit Liv har K. udfoldet en frugtbar Forfattervirksomhed.
Han medbragte til denne et varmt Hjærte for alle lidende i
Samfundet, en god Iagttagelsesevne, der under hans Gjerning som Læge
skaffede ham et grundigt Kjendskab til den danske Landbefolkning,
og en omfattende Læsning, navnlig vel af engelske Forfattere, som
han da ogsaa med Forkjærlighed dvælede ved engelske Forhold.
Hans Sprog var livligt og interessevækkende, selv naar hans
Embedsgjerning kun levnede ham knap Tid til at file paa Fremstillingen,
og man mærker bestandig bag det skrevne en kraftig og alvorlig
Personlighed, der ikke er bange for at sige sin Mening, og som
snarere er tilbøjelig til at gaa mod Strømmen end med den. Hans
Blik paa Forholdene er ofte mørkt og staar i en kjendelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>