- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
478

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krebs, Frederik Christian, 1814-81, Læge og Socialøkonom - Krebs, Heinrich Johannes, 1742-1804, Officer og Mathematiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

endelig «Det gamle og det nye Samfund eller Lavstvang og
Næringsfrihed». 1. Del: «Lavstvangen i Frankrig», er en forkortet
Gjengivelse af et Værk af den franske Forfatter Levasseur, medens
han i 2. Del: «Næringsfrihed, dens Følger og dens Krav», belyser
Forholdene i Danmark.

I den 1875 nedsatte Arbejderkommission med dens vidt
forgrenede Opgaver fik K. Lejlighed til at fremsætte nærmere
formulerede Forslag. Hans Navn møder man hyppig i Betænkningen,
i Regelen i Mindretallet. Han udtaler sig iblandt andet for tvungne
Mester- og Svendeforeninger, for Oprettelsen af Arbejdsretter og
for tvungen Syge- og Alderdomsforsørgelse.

H. Westergaard.


Krebs, Heinrich Johannes, 1742-1804, Officer og Mathematiker,
er født 16. Maj 1742 i Faretoft i Tønder Amt, hvor Faderen,
Cai Diderik K., var Præst. Moderen hed Anna Christina f. Riese.
Efter først af sin Fader at være forberedt til det theologiske
Studium tilbragte han Aarene 1760-64 ved Gymnasiet i Altona, hvor
han bl. a. studerede Mathematik. Derefter studerede han et Aar
i Gøttingen Mathematik under Kästner samt militære og civile
Bygningsfag. 1766 kom han til Kjøbenhavn, hvor han 1767 blev
Sekondlieutenant, 1773 Premierlieutenant, 1787 Kapitajn i Artillerikorpset.
I 1776 fik han Titel af Professor, 1790 sattes han à la
suite i Korpset, 1792 optoges han som Medlem i Videnskabernes
Selskab, 1798 blev han karakt. Major, og 18. Maj 1804 døde han.

I 1768, altsaa kort efter sin Ankomst til Kjøbenhavn, blev
han antagen til Lærer i ren og anvendt Mathematik ved den
udvidede Undervisning for Artillerikadetterne, som vel var begyndt
nogle Aar tidligere, men ved hans og Sekondlieutenant Mechlenburgs
samtidige Ansættelse hævede sig til en større Betydning.
Da i 1772 dette Artillerikadetinstitut ved v. Huths energiske
Bestræbelser (VIII, 183) fik kongelig Stadfæstelse, beholdt K. sin
Lærerstilling, i hvilken han forblev indtil 1803. Denne Virksomhed,
hvori han gjorde god Fyldest, fik en mere vidtrækkende Betydning
derved, at der da næppe andensteds i Landet gaves en saa vel
sammenhængende Undervisning i Mathematikken fra dens første
Begyndelse op til de vigtigste Egenskaber ved Keglesnittene. Kun
blev det allerede den Gang beklaget, at denne Undervisning dels
paa Grund af K.s egen tyske Uddannelse, dels paa Grund af
Militærvæsenets tyske Tilsnit gaves paa Tysk til ikke ringe Besvær
for mange af Kadetterne. De for den Tid gode og fuldstændige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 6 22:24:43 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free