Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krieger, Andreas Frederik, 1817-93, Jurist, Politiker, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Protokolfører i Roskilde og i Viborg. Derpaa fulgte
en længere Udenlandsrejse paa næsten 2 Aar
(1841-43). En kort Tid var han ansat i Kancelliet,
hvor han 1838 blev Volontær og 1843 Kancellist,
men han var prædestineret til Universitetet, blev
1844 Lektor, 1845 overordentlig og 1847 ordentlig
Professor i det juridiske Fakultet. Meget tidlig
droges han ind i Tidens aandelige og politiske
Rørelser, i hvilke han snart kom til at spille en
fremragende Rolle. Han tilhørte med Liv og Sjæl den
frisindede og nationale Retning, var Medstifter
af Studentersamfundet (1840), førte under det
skandinaviske Studentermøde 1845 Forsædet ved den
store Banket i Christiansborg Ridehus, ved hvilken
Orla Lehmann og Monrad holdt deres berømte Taler,
deltog i det skandinaviske Selskabs Bestræbelser for
at udbrede gjensidig Kundskab til de nordiske Landes
Forhold, var Medstifter af Nordisk Litteratursamfund
(1847) og var i det hele rastløst virksom for at
fremme Tidens store Tanker. Ganske særlig helligede
han sig til den Opgave at hævde Slesvigs statsretlige
Stilling som et af al tysk Overhøjhed uafhængigt
dansk Kronland og at værge om det danske Sprog og
den danske Nationalitetsfølelse i Sønderjylland. Den
betydningsfulde Samling «Antislesvig-holstenske
Fragmenter» (1848-51), som imødegik de af de tyske
lærde knæsatte sies vig-holstenske Paastande og fra
forskjellige Sider belyste Hertugdømmets statsretlige
Forhold, skyldtes hans Initiativ, utrættelige Energi
og allerede den Gang fremtrædende sjældne Evne til
at samle de dygtigste Kræfter til fælles Arbejde.
Da 1848 brød frem, fik Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse
en politisk Betydning som Hovedstadens og hele
Landets naturlige Organ i kritiske Øjeblikke. K. tog
Borgerskab som kjøbenhavnsk Grundejer i Jan. og
valgtes til Borgerrepræsentant i Febr., saa at
han var medvirkende ved Forsamlingens Optræden
i Martsdagene. Han var Medlem af det kommunale
Raad indtil 1855, i de 2 sidste Aar som dets
Viceformand. Kjøgekredsen (Kjøbenhavns Amts
4.) valgte ham i Okt. 1848 til den grundlovgivende
Rigsforsamling. Kort efter Samlingens Aabning
foreslog han, at det, da Forholdene ikke havde
tilladt at udskrive Valg i Slesvig, skulde tages under
Overvejelse i de ved Lodtrækning dannede Afdelinger,
om ikke Forfatningsspørgsmaalet burde udsættes,
indtil Slesvigs Stilling var anerkjendt, og indtil
slesvigske Repræsentanter kunde deltage; han søgte
at vise, at en saadan Fremgangsmaade baade vilde være
den klogeste og den hensynsfuldeste imod Slesvigerne,
og at det for Kongerigets Befolkning maatte være en
tilstrækkelig Betryggelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
