Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krieger, Andreas Frederik, 1817-93, Jurist, Politiker, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landet endnu var i Besiddelse, navnlig om Muligheden af at
forhindre Erobringen af Als. Disse Illusioner maa dog ikke bedømmes
efter de Stemningsudbrud, som han i stærkt bevægede Øjeblikke
gav Luft i fortrolige Breve til en Ven, i ingen Henseende bestemte
for Offentlighedens Øje. At han troede paa Alses Uindtagelighed,
er imidlertid givet, men det gjorde den Gang Nationens store Flerhed,
og Erobringen af Øen, Preussernes eneste virkelige Bedrift i
Krigen mod Danmark, nedslog derfor ogsaa det danske Folks sidste
Haab. At der paa Konferencen burde modtages en Deling af
Slesvig, naar Linjen kun ikke gik saa nordlig, at den lemlæstede
den danske Nationalitet, stod dog ogsaa K. klart, men Situationen
var i saa Henseende yderst vanskelig, da Preussen ikke vilde
udtale sig bestemt, og da England under Lord Russells famlende
Ledelse stadig gled bort fra sine egne Forslag. Paa det afgjørende
Tidspunkt, 20. Juni, stode K. og hans Kolleger noget vaklende,
men praktisk fik dette ingen Betydning, thi samme Dag var
Afgjøreisen truffen i Statsraadet i Kjøbenhavn, som havde besluttet
at fastholde som sit Ultimatum Russells Forslag af 28. Maj, hvilket
han selv havde forladt, og at forkaste det Voldgiftsforslag, som de
allierede tyske Magter ikke havde modtaget. 22. Juni var
Konferencen sprængt, og 29. Juni faldt Als.
K., som 1863 var bleven valgt for Kjøbenhavn til Rigsdagens
Landsting, blev i de efter Krigen følgende Aar i stedse højere Grad
dette Tings Leder, en naturlig Følge af den omfattende Indsigt og
overlegne parlamentariske Dygtighed, hvormed han helligede sig til
hine Aars vigtige Lovgivningsvirksomhed. Da Grev Frijs i Maj
1870 aftraadte, og Kongen kaldte Grev Holstein-Holsteinborg,
henvendte denne sig derfor først til K., der gjorde sin Indtræden
afhængig af Halls Medvirkning og selv overtog Justitsministeriet. Faa
Maaneder efter udbrød den tysk-franske Krig, som her hjemme
hilstes med Begejstring og store Forventninger om Oprejsning for
Tabene i 1864. Danmark blev bragt i en yderst farlig Stilling,
da Kejser Napoleon sendte Hertugen af Cadore her til med Tilbud
eller Fordring om en Alliance; K. var blandt dem, som tydeligst
saa Faren, og han bidrog sit til at forhindre enhver Uforsigtighed,
som kunde stille Danmark i et tvetydigt Lys lige over for Preussen
og Tyskland. – En af de Sager, som K. i denne sin Ministerstilling
omfattede med særlig Interesse, var Ordningen af Islands
Forfatningsforhold; hans Kjærlighed til den gamle Sagaø og dens
mærkelige Folk mødtes her med den statsretlige Jurists faglige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
