Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krieger, Andreas Frederik, 1817-93, Jurist, Politiker, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dr. jur., Upsala Universitet 1877 til Dr. phil. Han valgtes 1885
til Medlem af Kongl. Vetenskaps Societeten i Upsala og 1891 til
Medlem af Videnskabernes Selskab i Christiania.
Erslew, Forf. Lex.
Smaaskrifter tilegnede A. F. Krieger S. 379 ff.
Fru Heibergs Erindringer IV, 218 ff.
Nord. Tidskrift 1893, s. 573 ff.
Kal. Danmark 1894, S. 58 ff.
Hist. Tidsskr. 6. R. V, 121 ff.
C. St. A. Bille.
– Allerede 1844 aabnedes Universitets vej en for A. F. Krieger
ved hans Udnævnelse til Lektor. Hans overordentlige Belæsthed,
hurtige Hoved og store Arbejdskraft tildroge sig almindelig Opmærksomhed,
og der knyttedes store Forventninger til ham som
Universitetslærer. Disse opfyldte han kun til Dels; hans Betydning
for den danske Retsvidenskab kom til at ligge paa andre Punkter.
At K. ikke som Universitetslærer kom til at udøve nogen betydelig
Indflydelse paa de juridiske studerende, laa dels deri, at han vel
samlede et stort, maaske alt for stort, Materiale til Brug ved sine
Forelæsninger, men ikke havde den fornødne Taalmodighed til at
bearbejde det paa en for de studerende egnet Maade, dels i den
ydre Omstændighed, at han af Princip ikke vilde diktere sine
Forelæsninger, men holde dem som frie Foredrag, hvilket havde til
Følge, at de studerende – under den daværende Mangel paa
trykte Haand- og Lærebøger – foretrak at benytte de andre
Professorers Forelæsninger, som i alt Fald delvis dikteredes og af den
Grund bedre egnede sig til at læse efter. Dertil kom, at K.
allerede før 1848 og naturligvis endnu mere senere stærkt optoges af
den vaagnende politiske Interesse. Hans Forelæsninger ved
Universitetet drejede sig for øvrigt ikke om statsretlige Æmner, men
især om Privatrettens almindelige Del, hvilket Fag han gav et
overordentlig stort Omfang ved sit «Grundlag for Forelæsninger
over den danske Privatrets almindelige Del» (1849-50), der var en
uhyre Materialsamling, ordnet under Paragrafoverskrifter væsentlig
efter Savignys System, samt om Kriminalprocessen, hvortil han
ogsaa havde samlet meget, og desuden om enkelte mindre Fag,
f. Ex. Næringsret, Vexelret o. desl. Samtidig var den slesvigske
Sag Gjenstand for hans levende Interesse, og paa den anvendte
han betydelig Tid og Kræfter. I sit ovennævnte «Grundlag» søgte
han at vække de studerendes Interesse for disse Spørgsmaal ved
at optage og aftrykke de vigtigste Aktstykker i Striden. Da efter
Oprørets Underkuelse den danske Konges Myndighed blev
gjenoprettet i Slesvig, stillede K. strax sin store Arbejdskraft i denne
Sags Tjeneste derved, at han i 1853 paatog sig at være Docent i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
