- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
494

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krieger, Andreas Frederik, 1817-93, Jurist, Politiker, Minister - Krieger, Anthonius, 1776-1847, Søofficer - Krieger, Emil Francois, 1819-92, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Endelig bør det anføres, at han deltog i Udgivelsen af Chr.
Paulsens, J. E. Larsens og F. C. Bornemanns Skrifter.

J. Nellemann.


Krieger, Anthonius, 1776-1847, Søofficer.
K., der er født 19. Marts 1776, var Søn af nedennævnte Viceadmiral Joh. Corn. K.
(d. 1797). Han blev Maanedslieutenant i Marinen allerede 1794 og
avancerede s. A. til Sekondlieutenant, blev Premierlieutenant 1800,
Kapitajnlieutenant 1808, Kapitajn 1815, Kommandørkapitajn 1826,
Kommandør 1834; 1840 tillagdes der ham Kontreadmirals Karakter,
2 Aar senere forfremmedes han til virkelig Kontreadmiral. Efter en
Udenlandsrejse 1803 var han 1804-8 ansat i Tønning som Chef
for en Del Kanonfartøjer, der først blokerede Elben, senere –
under Krigen mod Englænderne – fra Ejderen opererede mod de
engelske Krydsere. 1809 var han som Chef for den fra Englænderne
erobrede Brig «the Tickler» i hans Faders Eskadre i
Øresund, 1810 Chef for Kanonflotillen ved Præstø, 1811 næstkommanderende
paa Fæstningen Christiansø, hvor han tillige førte de der
stationerede Kanonfartøjer. 1812 førte han Briggen «Laaland» i
Norge og deltog med denne i den blodige Kamp i Lyngør 6. Juli,
hvor Fregatten «Najaden» blev ødelagt; for at ikke hans Skib skulde
erobres, satte han det paa Grund og tændte Ild i det; Englænderne
slukkede dog denne, men maatte atter forlade det, da det
tilbageerobredes af Kapitajnlieutenant Rask. K. overtog derefter atter
Kommandoen over Briggen i Norge, men vendte efter Landets
Adskillelse fra Danmark tilbage til Kjøbenhavn. 1816-18 var han
uden for Nummer, 1821 Chef for Kadetskibet, 1822 og 23 Meddommer
for Søkadetterne, 1836 Chef for Linjeskibet «Skjold» paa
Togt i Nord- og Østersøen. 1841 indtraadte han som Medlem af
Konstruktions- og Reguleringskommissionen; forinden var han bleven
ansat i Bestyrelsen for Søetatens Drengeskole. K., der døde 25. Avg.
1847, blev 1809 gift med Elisabeth Dorothea Prætorius (f. 2. Nov.
1779 d. 14. Jan. 1861).

C. With.


Krieger, Emil François, 1819-92, Søofficer,
Søn af forannævnte Kontreadmiral Anthonius K., er født 5. Juli 1819. Han tog
Afgangsexamen fra Søkadetakademiet med Udmærkelse (Æressabelen),
blev Sekondlieutenant 1839, Premierlieutenant 1848, Kapitajnlieutenant
1859, Orlogskapitajn 1868 (s. A. Kommandør) og Kontreadmiral 1880.
1884 afgik han efter opnaaet Aldersgrænse. Blandt K.s mange
Togter som subaltern Officer kan nævnes, at han 1840-41 var med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free