Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krogh, Matthias Bonsach, 1754-1828, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev han 1793 kaldet ned til Kjøbenhavn – som det antoges –
for at bistaa ved Oprettelsen af en egen Bispestol for Nordlandene,
hvilket dog blev udsat, til Throndhjems Bispestol blev ledig. Dette
skete 1803, og K., der imidlertid 1798 var forflyttet til Ørlandet,
blev 6. Jan. 1804 den første Biskop over Nordlandene. Paa Vejen
der op 1805 led han for 3. Gang Skibbrud og fik kun med Nød og
næppe reddet sin Familie. Som Biskop maatte han overtage
Missionskassen, der skaffede ham megen Møje under de paafølgende
Trængselsaar, da Restancerne bleve mange. Sine Visitatser begyndte
han strax, og hans Beretninger, der til Dels ere trykte i
«Kollegialtidenden», ere af megen Interesse, men Krigsfaren i 1807-14 tvang
ham snart til at sidde hjemme paa Alstadhov og dele den store
Nød, som i disse Aar blev den nordlandske Befolknings Lod.
Regeringen vilde fri ham fra den ved (1811) at tilbyde ham
Christianssands Bispestol, men han vilde ikke forlade sine Nordlændinger.
1814 var han en ivrig Patriot, men kunde ikke dele den almindelige
Begejstring for Christian Frederik. Efter 4. Nov. gav han sig til
Taals og skrev en Afhandling om, hvad godt der kunde haabes
af den nye Forening. Senere slog hans Stemning om, som det
synes, under Paavirkning af P. A. Heiberg. 1815-16 repræsenterede
han Nordland paa det 1. ordentlige Storting. 1822 fik han oprettet
det første Stiftsseminarium i Norge, og han havde den Glæde
at se det i Virksomhed før sin Død, 2. Sept. 1828.
K. var fra Universitetet bekjendt som et meget lyst Hoved.
Hvad han har skrevet – mest Brochurer og mindre Afhandlinger –,
synes at betegne ham som en af de Rationalister, der vilde virke
gjennem Følelsen. I Kirken bevægede han sig med stor Værdighed,
talte let og frit, udenfor kunde han lige til sin Alderdom
vise sig som den, der ikke havde glemt sin Ungdoms Munterhed.
I sin Afhandling om Universitetet, der vandt 2. Præmie 1811, har
han mest Øje for Videnskabernes Anvendelse paa det praktiske
Liv. Selv var han tidlig hjemme i Naturvidenskaberne, navnlig i
Botanik. Han var en Kæmpeskikkelse og ualmindelig smuk. Sin
Barnetro gjenvandt han paa det sidste, og den Gravskrift
med Gravsang, han skrev for sin Jordefærd, er gribende. – K. blev
gift 2. Jan. 1781 med Nicoline Antoniette Møllerup (f. 3. Juni 1759
d. 1838), Datter af Sognepræst til Askevold Lars M. og Sophie f. Buchhof.
Thrap, Bidrag t. d. norske Kirkes Hist. i 19. Aarh. II, 259 ff.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
D. Thrap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>