Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krohn, Frederik Christopher, 1806-83, Billedhugger og Medaillør - Krohn, Johan Jacob, f. 1841, Forfatter og Skolemand - Krohn, Ludolph Johann, 1736-1825, Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livsfriskhed syslede med sine aandelige Interesser til det sidste og
bl. a. ogsaa var en ihærdig og haardfør Fodgænger, døde 13. Sept.
1883 paa Kommunehospitalet.
Weilbach, Konstnerlex.
Ph. Weilbach.
Krohn, Johan Jacob, f. 1841, Forfatter og Skolemand.
Han er født 9. Avg. 1841 i Kjøbenhavn og Søn af ovfr. nævnte Medaillør
Frederik Christopher K. Han blev Student fra Metropolitanskolen
1860 og Cand. theol. 1867. Fra 1868-73 var han Huslærer paa
Bregentved og fra 1877-80 Forstander for det kongl. Theaters
Elevskole, hvilken Stilling han opgav for at overtage Bestyrelsen af
«Krebs’ Skole» i Kjøbenhavn (s. ovfr. S. 474). 3. Nov. 1879 ægtede
han Cecilie Margrethe Petersen, Datter af Etatsraad Nic. Wilh. P. i
Odense. – 1866 udgav han anonymt «Peters Jul» (3. Opl. 1889) og
1870 under Psevdonymet «Klok» en Samling «Fortællinger og Skitser»,
der foruden at aabenbare et afgjort poetisk Talent alle vare prægede
af en ejendommelig hjemlig Stemning og bares af et eget, stilfærdigt
Lune. Lignende Egenskaber viste hans paa det kongl. Theater opførte
Arbejder: «Et Svar», dramatisk Situation (1873), og «Eftersommer»,
Lystspil i i Akt (1877). Efter den Tid har K. kun skrevet
for Børn («Spolerius», 1884, «Vor Ven Stæren», 1891, «Fortællinger
for Børn», 1894, o. fl.), men paa dette specielle Omraade er han da
ogsaa bleven vor ypperste nulevende Forfatter, der som faa forstaar
den sjældne Kunst at lempe sin Tanke og Stil efter de smaas
Fatteevne uden nogen Sinde at blive søgt. Dette hænger naturlig
sammen med hans næsten enestaaende Evne til at omgaas mindre
Børn; «Krebs’ Skole» (nærmest en Forberedelsesanstalt til den
lærde Skole) er under hans Ledelse bleven en Mønsterskole, lige
udmærket ved det Maal af Kundskaber, dens Disciple tilegne sig,
og ved den Aand, der raader i den.
Sophus Bauditz.
Krohn, Ludolph Johann, 1736-1825, Jurist,
er født 21. Juli 1736 i Koldenbiittel i Ejdersted, hvor Faderen, Conrad K. (f. 1680
d. 1751), var Præst. Moderen hed Margrethe f. Honnens. Efter at
have studeret Jura i Rostock fik han 1760 Bestalling som Advokat
i Hertugdømmet Slesvig, men blev allerede 1763 udnævnt til Avditør
og gjorde Tjeneste som saadan først ved det sjællandske
Kyrasserregiment, derpaa ved Arveprins Frederiks Infanteriregiment og
senere ved Artilleriregimentet indtil 1804, da han tog sin Afsked.
I 1780 fik han Bestalling som Overavditør og i 1801, efter at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>