Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krøyer, Henrik Nikolai, 1799-1870, Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undertryktes Sag, og hans ædle Natur, der hadede enhver
Forurettelse, oprørtes over de af Tyrkerne udøvede Grusomheder. Han
besluttede at stille sig i de for Friheden kæmpendes Rækker, og
lidt ud paa Sommeren drog han afsted, understøttet ved tarvelige
Bidrag fra Studenterne. I Rostock traf han efter Aftale en Landsmand,
Studenten Joh. Henrik Stabell, hvis Sekundant han nogle
Aar tidligere havde været ved en Duel, og som ligeledes agtede
sig til Grækenland. De tiltraadte nu i Forening den lange,
besværlige Rejse, der for en stor Del foretoges til Fods. Over Leipzig
og München gik Rejsen under alle Haande Savn til Bern, hvor K.
blev syg. Langt om længe naaede de til Marseille, hvor en Mængde
Filhellenere af alle Nationer var samlet, for største Delen raa og
vilde Æventyrere. Trods den yderste Sparsommelighed slap K.s
faa Pengemidler op her under det lange, ufrivillige Ophold, og han
led formelig Nød, indtil han uventet modtog 140 Specier fra
Studenterforeningen i Kjøbenhavn. Endelig indskibede Filhellenernes
stærkt fortyndede Friskare sig i Jan. 1822 paa et lille fransk Fartøj,
og efter en farefuld Sørejse naaede den 11 Dage senere til Navarino.
Den Modgang, K. hidtil havde lidt, var dog for intet at
regne mod den Skuffelse, der ventede ham i Grækenland. I Steden
for et Heltefolk, der kæmpede en ædel Kamp for sit Lands Frihed,
traf han en uvidende, demoraliseret Nation, hvis Krigsførelse var
en Blanding af Fejhed og Grusomhed. I Marts s. A. forlode K.
og adskillige andre Filhellenere Grækenland, og efter langvarige,
nødtvungne Ophold undervejs naaede han først hjem i Sept. 1823,
endnu fattigere, end da han drog ud.
Han tog atter fat paa sine filologiske Studier og skaffede sig
de nødvendige Subsistensmidler ved at manuducere en Fætter til
Studenterexamen. I Begyndelsen af 1827 modtog K. Tilbud om
en Adjunktplads ved Stavangers Latinskole, og fra Opholdet i denne
By daterer hans levende Interesse for Zoologien sig. Mod
Slutningen af sit Ophold her blev han angrebet af en langvarig og
farlig Nervefeber, under hvilken han blev kjærlig plejet af en
ganske ung Pige, Birtha Cecilia Gjæsdal, som fulgte med ham til
Kjøbenhavn og senere (1833) blev hans Hustru. Kort efter sin
Hjemkomst i 1830 blev K. ansat som Lærer i Naturhistorie ved
Landkadetakademiet (1831-32), og da der ikke fandtes nogen brugbar
Lærebog i dette Fag, blev det paalagt ham at udarbejde en saadan
(«Grundtræk til Vejledning ved naturhistorisk Undervisning», 1833).
Som Lærer i Metropolitanskolen (1831-34) og i Borgerdydskolen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
