Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krøyer, Henrik Nikolai, 1799-1870, Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naturhistoriske Musæum. Han stod den Gang i høj Anseelse baade
i sit Fædreland og i Udlandet, han havde, foruden de ovfr. nævnte
Arbejder, udgivet en Mængde fortrinlige Afhandlinger, navnlig over
Krustaceerne, og lagt Grundvolden for denne Dyreklasses senere
videnskabelige Behandling, og det var ham derfor en bitter
Skuffelse, da han blev tilsidesat for den 14 Aar yngre Lektor ved Sorø
Akademi Steenstrup, som den Gang kun havde skrevet 2 Arbejder,
og for Mineralogen Pingel, der blev ansat som Musæets
Overinspektor. Fra dette Tidspunkt af blev K.s Liv en næsten uafbrudt
Kjæde af Modgang. I 1848 indtraadte Steenstrup og Forchhammer
som Meddirektører af Musæet, og da Pingel døde 1852, inddrog
man Overinspektoratet. K.s ubøjelige Energi og medfødte Humor
holdt ham dog endnu oppe, og med uformindsket Iver fortsatte
han sine videnskabelige Undersøgelser. Men Striden blev haardere
og haardere, og den førtes med en sjælden Hensynsløshed fra
begge Sider, hvad enten den drejede sig om rent videnskabelige
Spørgsmaal eller om administrative Forhold. K. fandt en kraftig
og intelligent Forbundsfælle i J. C. Schiødte, medens Steenstrup,
Forchhammer og den yngre Reinhardt i Forening førte Kampen
imod ham. Senere sluttede Lægen R. Bergh sig til K., medens
C. F. Lütken deltog i Striden paa Steenstrups Side. I 1849 blev
Statsunderstøttelsen til «Naturhist. Tidsskrift» inddraget, og dermed
ophørte foreløbig dets Udgivelse, indtil Schiødte i 1861 stillede sig
i Spidsen for dets Fortsættelse. I den mellemliggende Tid
publicerede K. de fleste af sine Arbejder i Videnskabernes Selskabs
Skrifter og Oversigter. Men hans Arbejdskraft var allerede stærkt
svækket, hans Helbred nedbrudt. Efter en Rejse til de vestevropæiske
og newfoundlandske Kyster i 1853-54 var han saa svag,
at der næredes Frygt for hans Liv. Hans Sygdom udviklede sig
til en smertefuld Rygmarvslidelse, der mod Slutningen af hans Liv
næsten lammede ham. Men i al denne Elendighed fornægtede
hans stærke Aand sig ikke. Hans Kjærlighed til Videnskaben holdt
ham oppe, og han arbejdede tidlig og silde, om end langsomt og
med Besvær. Ved sin overlegne litterære Dannelse, sit skarpe,
ofte grovkornede Vid forstod han at holde sine Modstandere
Stangen under de Fejder, der fulgte ham til hans Død. I 1869 nødtes
K. af Helbredshensyn til at søge sin Afsked. En stor Del af hans
ældre og yngre Venner traadte sammen for at tilvejebringe et
synligt Minde om hans Fortjenester af Zoologien. Planen fandt
varm Tilslutning hos de fleste danske Naturforskere, og i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
