- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
618

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kærup, Jacob, 1682-1751, Biskop - Købke, Christen Schiellerup, 1810-48, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om han ikke havde været den ualmindelig flittige, arbejdsomme og
nøjagtige Mand, han var. Som en aarvaagen og alvorlig Tilsynsmand
var han sine Præsters Støtte og uforfærdede Talsmand. En
af de mere fremragende iblandt dem (Mich. Tyrholm) udtaler hans
Ros i høje Toner og priser ham for «Troens Nidkjærhed, grundig
Lærdom, gudeligt Levned, retsindigt Væsen, sagtmodig Vandring,
utrættelig Flittighed». I Litteraturen er han ikke traadt frem uden
med et Mindedigt over U. F. Gyldenløve, der ikke røber poetisk
Anlæg. Gift 9. Maj 1712 med Helene Cathrine f. Brinck (f. 28. Maj
l693 d. 5. Maj 176l), Datter af Præsten Iver B. (III, 59) og Enke
efter Præsten Hans Hagerup (d. 1711). K. døde 29. Avg. 1751.

Faye, Christianssands Bispe- og Stiftshist. S. 312 ff.

D. Thrap.


Købke, Christen Schiellerup, 1810-48, Maler,
blev født 26. Maj 1810 i Kjøbenhavn og var Søn af Bagermester Peter Berend
K. (f. 1771 d. 1843) og Cecilie Margrethe f. Petersen (f. 1778 d. 1867).
Han fik sin første Undervisning i Hjemmet, men en Gigtfeber, som
i hans 11. Aar fængslede ham til et langvarigt Sygeleje, fik, som
det synes, afgjørende Betydning for hans Livsbane. De Tegninger,
han syslede med under Rekonvalescensen, bevægede Forældrene til
efter Helbredelsen at sende ham til Kunstakademiet, hvor han
allerede i Jan. 1822 fik Adgang til den første Tegneklasse og et Aars
Tid efter til Lorentzens Malerstue, hvor han øvede sig i Maling ved
at kopiere flere Portrætter. I 1827 blev han først Elev af Modelskolen,
og Aaret efter, da hans Lærer døde, fik han Plads i Eckersbergs
Malerstue. Allerede i 1827 begyndte han at male, i det
Familiens yngre Medlemmer maatte sidde for ham; i 1828 kom
Turen til «Mormoder», et Portræt, som allerede viste betydelig
større Sikkerhed i Tegningen, om ogsaa Malemaaden minder om
Lorentzen. Imidlertid gik den akademiske Undervisning sin Gang,
i 1831 vandt han den mindre, i 1832 den store Sølvmedaille. Et
Sommerophold i Aarhus gav ham Lyst til ogsaa at tegne og male
efter den frie Natur, om end hans fleste Arbejder endnu ere
Portrætter. Kunstforeningen kjøbte et Par af hans første Billeder,
«Parti af Aarhus Domkirke» (1831), som nu er havnet i den kongl.
Malerisamling, og «Antiksalen paa Charlottenborg». Allerede i
1830 havde han malet et landskabeligt Parti ved Citadellet med en
gammel Matros i Forgrunden, siddende som Cigarsælger ved et
lille Bord. I 1833 malede han som Studie et Portræt af den samme
gamle Sømand, udmærket ved den fine Modellering i de tyndt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free