Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kølpin, Alexander, 1731-1801, Kirurg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opdukkende kirurgiske Kapacitet, den til det medicinske Fakultet
knyttede H. Callisen (III, 343).
I denne blodige Krig, der aabenlyst og skjult i en Aarrække
førtes mellem de to skarpt adskilte Klasser Læger om Kirurgiens
Fremtidsstilling i Danmark, var K. Kirurgernes egentlige Hovedanfører.
Han bar ogsaa til sidst Sejeren hjem, i det han ved sin
Indflydelse ved Hoffet fik de fra Universitetet og særlig fra Callisen
udgaaede Planer og Forslag kuldkastede og 1785 havde den Triumf
at se det kirurgiske Akademi fremstaa som en af Universitetsmedicinen
og af Collegium medicum fuldstændig uafhængig, anselig
Institution, der skulde lede baade den kirurgiske Undervisning og
hele det forventede kirurgiske videnskabelige Liv i Danmark. Den
svage Hennings (VII, 349) skulde vel som vedblivende Generaldirektør
være Akademiets første Professor, men K. blev som
Hofkirurg den anden og havde, kraftig støttet af sin tro Ven, den ikke
mindre energiske Livkirurg Bodendick (II, 456), i Virkeligheden hele
Styrelsen af Akademiets Forretninger i sin Haand, ligesom han ogsaa
ved Indvielsen af Akademiets monumentale nye Bygning i 1787 med
Pomp holdt den latinske Festtale.
Det viste sig imidlertid at være lettere for K. at vinde den
fremskudte og indflydelsesrige Avtoritetsstilling end i Længden at
hævde den. Da han i sin forfængelige Bestræbelse for at omgive
Akademiet med en vis blændende videnskabelig Godtkjøbsnimbus
efter det af den østerrigske Generalkirurg Brambilla og dennes
Læreanstalt «Josephinum» givne Exempel vilde have Akademiet tilstaaet
Ret til at uddele «summos honores», *c: at kreere Doctores
chirurgiæ, led han endnu i 1787, trods fortsat Støtte i Hofkredsen, et
afgjørende Nederlag ved det medicinske Fakultets og navnlig ved
Kratzensteins seje Modstand. Forskjellige graverende Mangler og
Skavanker i Akademiets Ledelse kom snart til Syne, og selv K.s
tidligere haandgangne Mænd Riegels og Kirurgen Martini faldt fra
og begyndte at vende deres skarpe litterære Vaaben mod ham.
Riegels haaner ham endog paa et meget ømt Punkt, nemlig for
hans Festtales fejlfulde Latin-, at skrive elegant Latin var netop for
ham, Ikke-Studenten, hans særlige Ærgjerrighed, og han havde
ogsaa af andre Kritikere faaet Ros i saa Henseende. Hans
uheldige Øreoperation paa den gamle, højt ansete Livlæge v. Berger
(II, 106), hvilken medførte dennes Død (1791), svækkede end
yderligere hans Avtoritet, skjønt han søgte at forsvare sig mod de
nærgaaende Angreb, der af denne Grund rettedes mod ham, ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
