Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kønechen, Jesper Baltzersen, 1629-1715, religiøs Sværmer - Kønig, Johan Gerhard, 1728-85, Botaniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chronich (III, 585) og andre separatistisksindede Personer og ved
Læsning af tyske Skrifter, der gik i samme Retning, udvikledes hos
ham et religiøst Sværmeri, der havde en kvækersk Karakter, i det
han fordømte Krigstjeneste og optraadte mod Kristnes Udøvelse af
verdslig Øvrighedsmagt. Da alle Forsøg paa at bringe ham paa
andre Tanker strandede, blev han 1663 i Følge kongl. Befaling
indstævnet for det akademiske Konsistorium, som dømte ham til
Relegation in perpetuum og indstillede ham til Kongens Naade eller
Unaade. I Følge kongl. Befaling blev han efter nogen Tids Fangenskab
frigiven mod Forpligtelse til at rømme Kongens Riger og
Lande. Han drog nu først til Skaane og siden til Holland, hvor
han ernærede sig ved Børneundervisning og Korrektørarbejde. Ogsaa
her optraadte han som Indehaver af et universelt Apostelkald til at
forene alle Kristne til en fælles Bekjendelse og til at stifte Fred
mellem Folkene og bringe det nye Testamentes Kristendom tilbage
til Jorden. 1677 gjorde han et Forsøg paa at vende tilbage til
Kjøbenhavn; men da det atter kom til Sammenstød mellem ham
og Præsterne, fik han paa ny Tilhold om at rømme Landet. Han
drog nu til Lybek, hvor han giftede sig med en Kjøbmandsdatter,
Lucia Pasche, og ernærede sig som Avktionsholder. Men hans
urolige Aand fandt ikke Hvile. Han laa i bestandig Strid med
Præsterne, og der blev holdt Kollokvier og Forhandlinger med ham
i det uendelige. Endelig døde han i en høj Alder 26. Sept. 1715.
Sine Særmeninger har han fremsat i en Række Smaaskrifter i det
danske, latinske, hollandske og tyske Sprog.
Ny kirkehist. Saml. III, 225 ff.
H. F. Rørdam.
Kønig, Johan Gerhard, 1728-85, Botaniker,
blev født 29. Nov. 1728 i Ungernhof i polsk Lifland. Hans Forældre vare
Gerhard K. og Anna Alexandrina f. Wilde. Han har ført et
temmelig omflakkende Liv, efter at have været i Apothekerlære, i
Riga kom han 1748 til Danmark og arbejdede i nogle Aar paa
Apotheker i Sorø og Viborg, derefter i St. Petersborg, atter i Sorø
i 2 Aar, tog 1757 til Upsala for at studere Medicin og fik her, hos
Linné, Smag for botaniske Studier, hvilke han senere fortsatte, især
under Rottbølls Vejledning, da han et Par Aar efter blev ansat
ved Frederiks Hospitals Apothek i Kjøbenhavn. Paa Oeders
Anbefaling rejste han 1764-65 som Botaniker paa Island, hvorfra han
sendte mange Planter, som bleve afbildede i «Flora Danica», og
han publicerede en «Flora Islandica», der senere optoges i Olafsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>