- Project Runeberg -  Guldregn /
133

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle - Tema: Detectives
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Den større Hemmelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


„Tag det ikke ilde op, Hr. Mac Intyre, men
vil De ikke uleilige Dem op paa Herregaarden?“
raabte han. „Vi er allesammen i stor
Forskrækkelse for Herren.“

Robert greb sin Hat og for afsted i Løb
med den forskræmte Kjældermester travende
møisommelig ved Siden af sig. Det havde været en
Dag fuld af Spænding og Ulykke. Den unge
Kunstners Hjerte var tungt, og Skyggen af noget,
der satte Kronen paa Ulykken, syntes at falde
paa hans Sjæl.

„Hvad er der paafærde med Deres Husbond
da?“ spurgte han, idet han sagtnede sit Løb til
Skridtgang.

„Vi ved ikke, Hr. Mac Intyre, men vi kan
ikke faa noget Svar af ham, naar vi banker paa
Døren til Laboratoriet. Og dog er han derinde,
for Døren er aflaaset paa Indsiden. Det har sat
os allesammen i Skræk, baade det og hans
Adfærd forresten hele Dagen igjennem.“

„Hans Adfærd!“

„Ja, Hr. Mac Intyre, for han kom hjem
imorges som et forstyrret Menneske, snakkende
med sig selv og med stirrende Øine, saa det var
en Ynk at se den stakkels, kjære Herre. Saa
vandrede han længe om i Korridorerne og vilde
ikke saa meget som se paa Frokosten, men gik
ind i Musæet og sankede sammen alle sine
Juveler og andre Ting og bar dem ind i
Laboratoriet. Vi ved ikke, hvad han har gjort siden,
men hans Ovn har brølet, og hans store
Skorstenspibe sendt ud Røgmasser som en Birmingham
Fabrik. Da Natten kom, kunde vi se hans
Skikkelse mod Lyset arbeidende og strævende som
et besat Menneske. Ingen Middag vilde han
have, men bare arbeide og arbeide og arbeide.
Nu er alt roligt, Ovnen er kold og ingen Røg
stiger op; men vi kan ikke faa noget Svar fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Aug 6 22:09:55 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free