- Project Runeberg -  Guldregn /
134

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle - Tema: Detectives
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Den større Hemmelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham, saa at vi er blevet forskræmt og Miller er
gaaet efter Politiet, mens jeg gik efter Dem.“

De naaede Herregaarden, da
Kjældermesteren havde endt sin Forklaring, og udenfor Døren
til Laboratoriet fandt de den lille Klynge af
Tjenere og Staldkarle staaende og Politibetjenten,
som netop var kommet, ifærd med at kaste Lys
gjennem Nøglehullet fra sin Blændlygte og
forsøge paa at kige ind.

„Nøglen er dreiet halvt om,“ sagde han, jeg
kan ikke se andet end bare Lysningen.“

„Her er Hr. Mac Intyre,“ raabte et halvt
Dusin Stemmer, idet Robert viste sig.

„Vi maa slaa Døren ind, Hr. Mac Intyre,“
sagde Politibetjenten. „Vi kan ikke faa mindste
Svar, og der maa være noget galt paafærde.“

To til tre Gange kastede de sig med forenet
Vægt mod Døren. Tilsidst sprængtes Laasen med
et skarpt Knæk, og de trængte ind i den smale
Gang. Den indre Dør stod aaben, og Laboratoriet
laa for dem.

I Midten laa en uhyre Dynge dunagtig, graa
Aske, som naaede halvveis op til Taget. Rundt
omkring var et vildt Chaos af knuste Glaskar,
henslængte Flasker, ødelagt Maskineri, en Floke
af sønderrevne og indviklede Metaltraade Og
midt i denne fuldstændige Ruin sad Raffles Haw,
lænet tilbage i Stolen, med Hænderne i Fanget,
i den magelige Stilling, som en indtager, der
hviler efter et vel fuldbragt, anstrænet Arbeide.
Der sad han, Husets Herre og den rigeste Mand
i den hele menneskelige Slægt, med Dødens
Bleghed paa sit Ansigt. Saa bekvemt og naturlig
sad han der med et klart Udtryk over sit Aasyn,
at det var først, da de løftede ham op og berørte
hans kolde og stive Lemmer, at det blev dem
tydeligt, at Livet virkelig var flygtet bort.

Med Ærefrygt og Varsomhed bar de ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Aug 6 22:09:55 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free