Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sprængt Sten i Gøngeherred, og endnu bliver
man ved med det og vil blive ved med det
mange hundrede Aar til.
Naar man kommer ind i den lange
Birkeallé, som i flere Bugtninger fra Landevejen
fører op til Ledene, viser Moder ofte Letty Og
Maja alle de Steder, hvor hun som Barn
plejede at lege med sine Søskende og Fætre og
Kusiner. Blot hun lukker Øjnene til, kan hun
endnu se sin Fader og Moder og Lærerinde
og smaa Søstre spadsere frem fra Skovvejen
til venstre og dreje om Hjørnet ved den store
Eg, som kaldes for Karl XII, men snarere
burde hedde Karl XI, for alle véd jo, at det
var dér, den strenge Konges strenge Soldater
plejede at hænge de opsætsige Snaphaner.
Gennem det hvide Led kan hun endnu se sine
nærmeste gaa ind i den mørke Kastanieallé og
gennem den klippede Port i den høje
Avn-bøgehæk ud i den solbeskinnede gruslagte
Gaard med Dueslaget, som paa den Tid saa’
ud som et Dukkehus paa en Stang med en hel
Række bitte smaa Vinduer og Døre højt oppe
i Luften. Hunden Pax laa altid og solede sig
paa den yderste Veranda, og den maatte man
forbi, før man kom ind i den smalle Forstue,
som altid lugtede af Æbler, og ind i den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
