- Project Runeberg -  Det hvide hus og den røde hytte : æventyr og historier /
20

(1911) [MARC] Author: Mathilda Malling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saa haardt tlettet eller vilde gaa med Parasol
ligesom «de store», sagde Mormoder altid:
«Tag dig i Agt for, at du ikke bliver ligesaa
forfængelig som Kaja i Bakken!» og til
Advarsel fortalte hun hende Sagnet om de to
Chemiser. Men da det var saa længe siden,
det var forbi med Krinolinerne, som man ikke
engang selv havde set, og da alle Mennesker,
man kendte, gik med næsten ligesaa snævre
Nederdele som nu til Dags, gjorde Advarselen
ikke noget synderligt Indtryk.

Under Bakken neden for Kaja boede — og
bor der endnu den Dag i Dag — gamle Mor
Ingeborg. Hun havde haft ni Søskende, og de
var alle voksede op i den lille trange Hytte
og var dog allesammen bievne saa store og
stærke, at ingen af dem senere hen kunde
gaa oprejst ud gennem Døren. Hun har set
meget, gamle Ingeborg, og kan tilmed huske,
dengang der fandtes Ulve i Gøngeherred. Hele
sit Liv igennem: som lille Barn, som ung Pige,
og som gift Kone med egne Børn har hun
altid boet i samme Hytte og aldrig set en By.
Tænk, hun har aldrig set en By! Hele sit Liv
igennem har hun ønsket sig en Ko, som hun
aldrig har faaet Raad til at købe sig, og hun
kan ikke begribe, at den, som hver Dag kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:38:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dehvidehus/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free