Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men da han igen lagde den lille Sølvtvebak
ned paa Bordet, var det ynkeligt at se den.
Ingen Storm og intet Jordskælv havde
tilnærmelsesvis kunnet frembringe saadan en
Virkning. Viseren, som ellers plejede at opføre sig
saa yderst støt og videnskabeligt, rystede og
dirrede nu som et Sildeben, en Kat leger med.
Løjtnanten blev ganske bange for, at hele
Instrumentet skulde gaa itu, og vidste ikke andet
Raad end at putte det ned i Lommen — som
om det havde været en Fugleunge halvdød af
Skræk.
Imidlertid havde denne lille Hændelse sat
ham i daarligt Humør — han syntes pludselig,
at den fremmede ikke længer var saa kvik og
morsom, og at Rhinskvinen ikke smagte saa
godt som før. Derfor rejste han sig og sagde
Godnat.
Da han var kommen op paa Værelset,
fortalte han selvfølgelig sin Kone alt. Men hun
var søvnig og sagde, at hun ikke forstod noget
af det hele, og at de naturligvis burde tage til
«Den blaa Gedde», naar hans Ven syntes det.
Altsaa rejste de næste Morgen derhen og
fortrød det ikke, for det var den kønneste Vej,
de endnu havde kørt. Midt i Skoven delte
Vejen sig, og en blaamalet Gedde paa et Brædt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
