Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bel i Haanden. Hatten er en Prop. Saadan
ser han ud, naar han i egen høje Person staar
paa Vagt ved Dug- og Rimfrostledet. Dug- og
Rimfrostledet er nemlig Grænsen mellem hans
Omraade og «Det evige Solskins Rige», hvortil
intet Menneske tør komme.
Men naturligvis kan man altid tænke sig,
hvor det ligger: her er den store Skov — i
det ene Hjørne, bag Ellemosen, gaar Solen
ned, i det andet, bag Fyrrebakken, staar den
op. Hvor bliver den af om Natten? Den
lægger sig naturligvis i sin dejlige Skyseng bag
Dug- og Rimfrostledet, og dér ligger den og
skinner saadan ganske stille for sig selv, til
den skal op igen om Morgenen. Derfor er der
evigt Solskin Dag og Nat bag Ellemosen og
Fyrrebakken, det kan da enhver forstaa.
I «Det evige Solskins Rige» er der — som
jeg for lidt siden sagde — ingen Mennesker,
heller ingen Køer og Kalve eller Faar eller
Heste eller Svin. Men alle de Dyr, der har
Vinger’ og kan flyve forbi Bøtotten og Dug- og
Rimfrostledet, de er der. Og véd I, hvad for
levende Væsener, der er de fineste dér? det er
Hanerne, fordi de alene kan vække Solen, naar
tlet er paa Tide for den at staa op. Det kan
selvfølgelig ingen anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
