Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ud, som om det egentlig manglede Monokle. For
Resten havde han fartet saa længe om paa
Hønse-udstillinger og faaet Præmie, at han tilsidst
var bleven helt spoleret af Egenkærlighed og
næsten var kommet til at ligne en turnerende
Operasanger. Nu paa sine gamle Dage, da
han maatte holde sig hjemme, havde han
forelsket sig i den lille, stille, hvide Kylling, som
kunde gale, naar hun vilde, men bare aldrig
gjorde det. Han ønskede at blive forestillet
for hende, og da han strængt holdt paa
Selskabslivets Former, anmodede han først om
Foretræde hos hendes Tante, som var en af de
fornemste Damer i hele Hønsehuset. Det var
en gul Plymouth-Rock-Høne, som var bleven
direkte indforskreven fra England og dér havde
færdedes i de allerhøjeste Kredse. Hos hende
udbad han sig meget høfligt, at hun naadigst
vilde lægge et godt Ord ind for ham hos den
lille Frøken Sølverdun, hvem han tiltænkte
den store Ære at blive Frue i hans efter
fineste tyrkiske Mønster indrettede Palads.
Og skønt Verdensdamehønen meget godt
vidste, at han pralede, og at det tyrkiske Palads
kun var en Ekstrapind — temmelig smudsig
— i det fælles, gamle Hønsehus, saa gjorde
han alligevel dybt Indtryk paa hende, fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
