Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Navnet følte sig i Familie med Sølverdun
og derfor havde Medlidenhed med hende.
— «Det evige Solskins Rige» — sagde
Mariehønen. Ja, hvem der blot vidste, hvor det
fandtes! Hundrede Gange om Dagen faar jeg
Opfordring til at flyve derhen og bede om
godt Vejr. Men hvor skulde et stakkels lille Kræ
som jeg med saa korte Vinger og saa korte
Ben kunne flyve eller kravle saa langt?
— Det skal jeg sige Dem, rumlede det
pludselig dumpt inde fra den stive Stok. Var
jeg ikke en Slave og Tjener, tilhugget og
malet og fastbunden til en blødagtig og lunefuld
Rosenbusk, som lader sig ryste af hvert
Vindstød, saa skulde jeg selv vise Vej. Men ude i
den Skov, hvor jeg hører hjemme, staar der
en stor Gran, min nærmeste Slægtning, som
er højere end det højeste Mastetræ og saa tyk,
at en Mand ikke kan spænde om den, og den
véd Besked. Flyv til den, Sølverdun, og hils
fra mig!
Saa fløj Sølverdun fra Gaarden og
Hønsehuset og Haven ud i den vide, vide Verden.
Ude i Ungskoven, hvor Træerne stod tæt,
hoppede hun fra Træ til Træ, og alle Vegne
spurgte hun efter den store Gran, som var
højere end det højeste Mastetræ og saa tyk, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
