Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hænder, medens Apotekerens Datter, Frøken
Melitta, som ellers holdtes i Skak og var et
advarende Eksempel, straks frækt gik ud paa
Torvet og viftede med sit røde Silkesjal til den
mørkkrøllede unge Greve, som ganske vist var
ædel, men desværre ikke var i Besiddelse af
sin Faders uforanderlige Ubøjelighed og faste
Karakter. Han sad i Vinduet, og hun raabte
til ham, at den slemme Tyr ikke kunde taale
hendes røde Kjole, og at hun hvert Minut
ventede, at den skulde komme og stange hende
ihjel. Derfor maatte han endelig komme ud
at beskytte hende og tage sin Sabel med. Og
ikke glemme Uniformshuen, for den klædte
ham saa storartet!
Nu har jeg jo allerede fortalt, at den unge
Greve ikke alene var mørkkrøllet og ædel,
men ogsaa overordentlig kæk og modig. Og
naturligvis holdt han af at bruge sin Sabel og
høre, at hans Uniformshue klædte ham. Altsaa
tager han straks sin Sabel og sætter Huen paa
Snur og gaar straks ud og finder den rasende
Tyr og stikker den ihjel. Men Apotekerens
Datter, der har opmuntret ham til det, falder
i Afmagt, da hun ser Blodet, og skriger og
sukker og siger, at hun, som er saa bange af
sig, ikke kan leve uden saadan en modig Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
