Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den tykke Munk, som med Hætte over Hovedet
gik barfodet fra Land til Land, kom ind og
løftede Hænderne og bød Fred i Hans
Hellighed Pavens Navn. Paa Bymurene stod
Bueskytter, og paa de taarnekronede Slotte,
omgivne af dybe Grave, sad Prinsessen eller
Markgrevinden og syede Dyr eller Fugle paa
lange Lærreds- og Silkestykker — Stjerner og
Blomster og Hjerter og Kroner. I Guld og
Sølv sømmede de paa store Duge Frankrigs
kongelige Liljer, Englands Drage, Kastiliens
Løve, Anjous plettede Leopard. Og naar
Hærene stødte sammen, og Lanserne løftedes i
Solen, og de smaa Vimpler ved Lansespidserne
farvedes røde af Blod, og der raabtes: «Dieu
et mon droit!» — «Sauve Anjou!» — «Mont
.Joie et Saint Denis!» og mange underlige
Felt-raab, hvorpaa Ridderne plejede at kende
hverandre, saa kunde hun stundom — Prinsessen
eller Markgrevinden — staa og se paa dem.
Klædt i sine lange Klæder plejede hun at stige
allerhøjest op paa det høje Taarns Murkant,,
og med Haanden over Øjnene forsøgte hun at
kende den, som sejrede, og den, som faldt.
Markgrevinde Clara, som var vidt berømt
for sin Skønhed og havde været gift hele tre
Gange, stod ogsaa øverst oppe paa sit Taarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
