Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ned paa hende med sine kønne blaa Øjne og
spurgte, hvad hun hed.
— Fiammetta, sagde hun og saa’ ydmygt op
og nejede meget dybt.
— Fiammetta, sagde han efter hende.
Fiammetta.
Han gik videre, men da han kom til den
anden Ende af Salen, vendte han sig om og
nikkede til hende, som endnu stod og nejede
i Døren, og sagde endnu engang: — Fiammetta.
Han havde sagt hendes Navn tre Gange, og
derfor holdt hun nu saa meget af ham, at hun
troede, Jorden vilde forgaa, og Solen vilde
slukkes, hvis han faldt!
Han faldt, og Svendene bar ham ind i
Borgen og lagde ham paa Stengulvet foran Alteret
i Slotskapellet, for de troede alle, han var
stendød, og Markgrevinden lod tænde hundrede
tykke Vokslys omkring Baaren. Saa faldt hun
paa Knæ og bad en Bøn for hans Sjæl og gik
grædende bort uden at vende sig om. Hun
holdt Lommetørklædet for Øjnene og saa’ ikke,
at hendes Terne Fiammetta vendte sig om i
Døren og gik tilbage til Alteret og Baaren.
Over Alteret var et Spidsbuevindue af
forgyldt Glas, og oven paa Forgyldningen havde
en Kunstner malet den hellige Anna, klædt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
