Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tid var hele Egnen fuld af en Mængde gule
Blomster af ganske samme Slags. De gamle
Søstre i Klosttet kogte Kaffe paa Roden og
lavede Salat af Bladene, medens de smaa
Piger i Klosterskolen dannede Ringe af
Stilkene og sammenlænkede lange, lange Kæder,
som de hængte om Søster Fiammettas Hals. Kun
selve Blomsten havde man ingen Brug for.
Imidlertid havde Fiammetta jo ved den
hellige Annas Hjælp væltet Dødens Sten fra
Prinsens Bryst, og om Morgenen vaagnede han af
sin lange Slummer. Han vaagnede uden Hjerte,
men det vidste han jo ikke og sørgede ikke
over det, for han kunde meget godt leve uden
det, saadan som Helgeninden havde forudsagt.
Men da Saaret i Brystet var blevet lægt, hvad
der naturligvis varede nogen Tid, havde
Markgrevinde Clara, som jo havde været gift tre
Gange før, allerede glemt ham, og da han ikke
længer havde noget Hjerte, tog han sig det ikke
videre nær, men dansede med hende ved hendes
Bryllup og klinkede med hendes Brudgom og
steg til Hest og vinkede Farvel og red sin Vej
— ud i den vide, vide Verden.
Men ude i den vide, vide Verden paa et helt
andet Felt i det brogede Kludetæppe, som jeg
har beskrevet for jer, mange, mange Mil fra
M. Malling: Det hvide Hus. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
