- Project Runeberg -  Det hvide hus og den røde hytte : æventyr og historier /
110

(1911) [MARC] Author: Mathilda Malling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den hvide Dronning. Hun var lidt længere end
en Langfinger, en lille Smule større end de
andre Brikker, fint udskaaret i gulagtigt
Elfenben og ganske oversaaet med smaa glinsende
Sten, der saa ud som kulørte Glasstumper.
Støvet var hun, men vi polerede hende med
en gammel Handske og syntes, hun var smuk.

Næste Dag regnede det, og vi stillede
Skakbrikkerne op for at spille med dem. Men den,
der spillede med de hvide, tabte altid, og vi
kom paa det rene med, at det hvergang var,
fordi Dronningen i det afgørende Øjeblik altid
stod paa forkert Felt. Den, der havde flyttet
hende, kunde ikke begribe, hvordan hun var
kommen derhen, men hun stod der, og
til-sidst regnede vi ud, at det kom sig af, at hun
altid absolut vilde staa foran de andre Brikker.

At spille med en saa selvstændig Person var
selvfølgelig umuligt, og efter en Tids Forløb
opdagede vi, hvor yderst besværligt det var for
de andre stakkels hvide Brikker at leve
sammen med hende. De boede i Lettys øverste
Kommodeskuffe, og den arme hvide Konge,
som nok i og for sig var en Nathue, blev i
den Grad kujoneret af hende, at han altid
plejede at krybe ind i det inderste Hjørne af
Skuffen, hvor det næsten var umuligt at finde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:38:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dehvidehus/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free