Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligesaa godt som jeg, at det er umuligt for
mig.
— Men jeg vil have min Sjæl igen, klagede
Dronningen ude af sig selv. Jeg vil have min
egen Sjæl igen. Faar jeg alle Stykkerne tilbage,
saa den bliver en hel Menneskesjæl som før,
saa kan jeg maaske dø. Og nu er jeg saa træt,
saa træt . . .
Taarnet begyndte igen at brumme og vilde
svare hende, men Letty hørte ikke noget mere.
Hun var bleven saa forfærdet over det, hun
havde faaet at vide, at hun krøb dybt ned
mellem Kludene i Syæsken. Og da hun
vaag-nede om Morgenen laa hun — kan vel nogen
for-staa, hvordan det gik til? — i sin Seng med
Hovedet under Tæppet.
Hun saa’ straks hen til den gulbejdsede
Kommode, som Solen fredeligt skinnede ind
paa. Den øverste Skuffe stod paa Klem, og
Syæsken stod aaben. Skakbrikkerne laa som
sædvanlig hulter til bulter inde i Skuffen, da
hun kiggede ned i den.
— Ikke for nogen Pris i Verden, ikke for
hundrede Kroner, sagde hun resolut ved
Frokosten, vil jeg længer have den hvide
Dronning og hendes Slæng i min Kommodeskuffe.
De fleste Brikker er itu hver evige en, und-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
