Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - ft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ft—fühlbar
ft int vips: ft, weg war er.
Fuchs m, -es; -e* i. rev; männlicher F.;
•weiblicher F. = Füchsin; junger F. =
Füchschen, Füchslein; den F. jagen; ein
Geheck (kull) Füchse; schlau wie ein F.;
2. fig. rev, slu fyr, lurifaks, filur, 3. rød
hest, fuks; 4. F rødhåret menneske; 5.
(tysk) nybakt student, fuks (russ); 6. F
gullmynt: goldene Füchse; 7. reveskinn;
8. art sommerfugl (vanessa); 9. (biljard)
gris, tilfeldig treffer; 10. tekn. fuks,
røk-fang (pd smelteovn).
Fuchsaffe m maki (lemur).
fuchsartig a reveaktig.
Fuchsbalg m reveskinn, -eisen n
revesaks.
füchseln 1. vt vulg. stjele; 2. vi jage
rev; 3. upers es füchselt det lukter rev.
I fuchsen vt og vi. 1. plage, ergre,
irritere: das fuchst mich; sich über etwas f.;
2. lure, bedrage, snyte; 3. (biljard) einen
Ball f. gjøre en gris.
II fuchsen, füchsen a av reveskinn,
reveskinns-.
Fuchser, Füchser m F 1. hand. aksje-,
børsmegler, -spekulant; 2. (biljard) en
som vinner pd gris.
Fuchsfalle / = -eisen, -fell n = balg.
-haar n 1. revehår; 2. rødt hår. -höhle
(-bau m) f revehule. -hund m revehund.
fuchsicht, fuchsig a 1. reveaktig;
2. rød som en rev; 3. = fuchsteufelswild.
Füchsin /; -nen hunrev (se Fuchs).
Fuchsjagd / revejakt, -jäger m
reve-jeger. -köpf m = Fuchs 4.
Füchslein n, -s; - reveunge (se Fuchs).
Fuchsloch n — -höhle, -major m stud.
fuksmajor (eldre student som har opsyn
med de yngre), -mütze f reveskinnslue.
-pelz m reveskinn; reveskinnspels; den
F. anziehen bruke list. -prellen n (leking)
himmelsprett. -räude f reveskurv,
håravfall (alopeci). fuchsrot a rød som en rev,
fuksrød. Fuchsscheck m, -schecke f lys
fuks. -schwänz. 1. revehale; den F.
streichen = fuchsschwänze(l)n; 2.
smisker, kryper; 3. bot. revehale
(alope-curus og amarantus caudatus); timotei,
kjevle (phleum pratense); 4. tekn. slags sag.
fuchsschwänze(l)n vi F logre med
(reve)halen, smiske, krype.
Fuchsschwänzer(in) m, (/) smisker,
spyttslikker, -schwänzerei f smisking,
kryperi. fuchsschwänzerisch a smiskende,
krypende. Fuchsschwanzgras n bot.
revehale (alopecurus). fuchsteufelswild a vill
cg rasende, lynende gal. Fuchstraube f bot.
vill amerikansk drue.
Fuchtel f;- ni. bredklinget kårde; svepe,
pisk; tuktens ris, tukt, disiplin: einen
unter der F. halten; unter jemandes F.
stehen; 2. (i alm.) sverd, verge.
fuchteln 1 vi svinge (sverdet), fekte,
gestikulere: mit dem Schwert, der
Peitsche, den Händen f.; 2. vt pryle,
tukte.
Fuchtler m, -s; - 1. fekter; 2. pryler,
tuktemester; 3. hundser, kranglefant.
Fuder n, -s; - 1. lass: ein F. Dünger;
2. stort fat.
fuderweise adv lassvis; fatvis.
Fug m, -(e)s rett, grunn (føie): mit F.
und Recht med full rett; mit gutem Fuge
med god grunn (velbeføiet).
I Fuge f; -n 1. fuge, sammenføining;
felling; fals; skure; nat; tapphull; das
Schiff krachte in allen Fugen; fig. aus
den Fugen bringen, kommen; 2. anat.
ledd, søm, sutur.
II Fuge f; -n mus. fuge (fuga).
Fügebank f tekn. fugbenk. -hobel m
fughøvel.
fugen tekn. I vf 1. fuge, felle, false
sammen, inn: Bretter, Dauben f.; 2.
(muring) fuge, spekke; II vi passe
(nøi-aktig) sammen, inn.
fügen I vf 1. føie; sml. aneinanderf.,
ineinanderf.; zu etwas f.; zum Unrecht
fügt er auch den Spott; 2. føie, ordne,
bestemme: wie Gott es fügt; das
Schicksal hat es so gefügt, dass . ..; 3. gram,
konstruere: ein Verb mit dem Dativ
gefügt; II vr sich f. 1. føie, tilpasse sig,
ordne sig: etwas fügt sich an el. zu etwas;
fig. oft fügen die Dinge sich so, dass . . .;
2. fig. føie sig, rette sig efter: sich den
Befehlen jemandes f. (rette sig efter);
sich in das Schicksal, in das
Unvermeidliche, in den Willen Gottes f.; er
wird sich schon f. (føie sig, gi sig);
3. upers føie, falle sig, hende: es fügte
sich so glücklich, dass .. .; je nachdem
es sich fügt (faller sig).
Fügewort n gram, konjunksjon.
Fugkelle (-eisen n)f (muring) fugesten.
füglich a og (mest) adv passelig; med
rette, med grunn, i grunnen, gjerne: er
hätte f. (i grunnen, gjerne) nachgeben
können; was nützen f. (i grunnen) die
paar Groschen?; wie man es f. (passende)
nennen könnte.
Füglichkeit / passelighet, rimelighet.
fuglos a grunnløs, uberettiget, ubeføiet.
Fuglosigkeit f ubeføiethet.
fügsam a føielig, medgjørlig,
efter-givende. Fügsamkeit f føielighet osv.
Fügung f; -en 1. sammenføining,
forbindelse; 2. gram. (ord)føining,
konstruksjon; 3. anat. leddføining; 4.
underkastelse, undergivenhet: F. in den Willen
Gottes; 5. styrelse, tilskikkelse: durch
göttliche F.; durch glückliche F.
(sammentreff) der Umstände,
fühlbar a 1. følelig, påtagelig: die
607 715
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
