Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nachahmungsgabe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nachahmungsgabe—Nachdruck
plagiere: einem n. efterligne en (som sitt
forbillede); einen n. efterape, kopiere en;
einem etwas n. efterape noe hos en.
-ahmenswert a efterlignelsesverdig.
Nachahmerin) m, (/) efterligner, efteraper,
imitator, -ahmerei f efteraping, kopiering,
plagiering. -ahmung / efterligning;
imitasjon; plagiat.
Nachahmungsgabe /, -talent n
imita-sjonstalent. -kunst / imitasjonskunst.
-sucht f efterapningsmani. -trieb m
efterlignelsestrang, -drift,
nachahmungswert a = nachahmenswert.
Nacharbeit / 1. efter arbeide, utfyllende,
kompletterende arbeide; overarbeide,
retu-sjering; 2. eftergjort arbeide, kopi.
nacharbeiten I vi 1. arbeide efter, rette sig
efter: einem Muster n.; dem Meister n.;
2. arbeide efter pd, komplettere, arbeide over;
II vt 1. efterligne, kopiere; 2. forbedre, ta
igjen, innhente: das Versäumte n.
nacharten vi: einem n. ta efter en, ligne pd en.
Nachbar m, -s (-n); -n, -in /; -nen
nabo, granne; sidemann; mein N.
gegenüber min gjenbo. Nachbarhaus m nabohus.
-land n naboland, nachbarlich a og adv 1.
som (blandt) naboer, nabo-: nachbarliche
Beziehungen; mit einem n. verkehren;
2. tilgrensende: nachbarliche Dörfer.
Nachbarort m tilgrensende sted,
nabokommune o. I. Nachbarschaft f; -en 1.
naboskap, nabolag, nærhet: unser Haus
liegt in unmittelbarer N.; 2. naboskap,
naboforhold: gute N. halten; 3. nabolag,
nabobygd; 4. nabolag, nabobefolkning:
die ganze N. spricht davon. Nachbarfrau
f, -leute pl, -mann m nabokone, nabofolk,
nabo. Nachbarstaat m, -stadt f nabostat,
naboby.
Nachbau m tilbygning, nachbauen vt 1.
bygge efter (som mønster); 2. bygge til.
-bedenken vt betenke bakefter. -bedingen
vt betinge, bestemme efter pd. -behalten
st, vt 1. beholde igjen, tilbake; 2. sette el.
la sitte igjen (pd skole), -bekommen st,
vt få efterpå, ytterligere, attåt, -bellen vi
einem n. gjø, bjeffe efter en. Nachbericht /
efterpå innsendt innberetning,
tilleggsrapport. nachberichten vt innberette,
rapportere efter pd. -bessern vt og vi
1. utbedre efterpå, reparere, forbedre,
gjøre forbedringer: eine el. an einer
Arbeit n.; 2. retusjere; 3. finhugge,
av-pusse. Nachbesserung f utbedring,
reparasjon; retusjering. nachbestellen vt
bestille efterpå. Nachbestellung f
efterbe-stilling. nachbestimmen vt bestemme
efterpå. -beten vt og vi 1. einem n.
be (gjenta) efter en; 2. F fig. einem n.
være et ekko av en, efterplapre en.
Nachbetern) m, (f) efterplaprer, -snakker.
-betung f efterplapring. nachbewilligen
vt bevilge efterpå, efterbevilge.
Nachbewilligung f efterbevilgning,
tilleggsbevilgning. nachbezahlen vt betale bakefter,
efterbetale, betale i tillegg. Nachbezahlung
f efterbetaling. nachbilden 1. vt og vi
danne, forme, lage efter, efterligne, kopiere,
imitere: ein Kunstwerk n.; einem
Vorbilde n.; 2. vr er will sich n. han vil
fullende el. komplettere sin utdannelse.
Nachbildung f efter dannelse, efterligning,
imitasjon, kopi, reproduksjon,
nachblättern vt og vi bla efter, sid efter. -bleiben
st, vi (sein) 1. bli efter, ikke følge med:
die Uhr bleibt nach; 2. stå tilbake for:
einem n.; 3. bli igjen, bli til overs; 4. (på
skole) sitte igjen; n. lassen sette igjen; 5. leve
efter, fortsette å leve; einem n. overleve en.
Nachbleibenlassen n gjensitning (på
skole). Nachbleibsel n — Überbleibsel,
nachblicken vi se efter, følge med øinene:
einem n. Nachblüte f efterblomstring.
nachbohren vt bore efter (og utvide): ein
Loch n. Nachbörse f hand. efterbørs.
nachbörslich a og adv pd efterbørsen.
-bringen vt einem etwas n. komme efter
med noe til en; Fehlendes, Versäumtes n.
(avhjelpe, innhente); einen Schüler n.
(drive frem), -brummen vi (skoleslang)
sitte igjen. Nachbrut f senere utklekt kull.
nachbüssen vt bøte for, godtgjøre efterpå.
-datieren vt efterdatere, postdatere.
Nachdatum n efterdatum, postdatum.
nach’dem I adv 1. gid. der efter, efterpå,
siden (nachher); 2. (elliptisk) je n. alt
efter omstendighetene; W konj 1. (temporal)
efterat, siden, da: n. der Führer geflohen
war, ergab sich das Heer; 2. je n.
alt eftersom: je n. Gott es bestimmt; 3.
gld., dial. = weil.
nachdenken 1. vi tenke efter, tenke over,
fundere: denk ein bisschen nach; über
etwas n.; 2. vt sj. tenke efter, overveie:
ich habe allerlei nachgedacht.
Nachdenken n eftertanke, overveielse,
funderinger), grubling, betraktninger): nach
reiflichem N.; bei reiferem N. ved
nærmere eftertanke; in N. versunken,
nachdenklich a eftertenksom, tankefull,
fordypet i tanker (nachdenkend).
Nachdenklichkeit / eftertenksomhet,
tankefull-het. I nachdichten vt tette efter, tette pd
nytt: ein Boot n. 11 nachdichten vi og vt
einem (ein Gedicht) n. dikte efter mønster
av en (noe), efterligne i diktning,
nachdrängen 1. vi og vt trenge frem, trenge pd
bakefter, bakfra; 2. vr sich (einem) n.
trenge sig frem, på (efter en),
nachdringen st, vi (sein) trenge på, følge tett
efter; einem n. trenge (sig) efter en,
forfølge en. -drohen vi einem n. true
efter en.
Nachdruck m, -(e)s 1. pl -e tekn. typ.
1269
1364
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
