Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Pimpelei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pimpelei—Plage
Pimpelei /; -en grining, sutring,
klynking. Pimpelfritze m, -liese, -lotte /
F klynkende, sutrende, svakelig gutt,
pike, persilleblad, sjukling, sutreper, -lise.
pimp(e)lig, pimperlich a sutrende,
svakelig, skrøpelig, skranten.
pimpeln, pimpern vi sutre, klynke;
være skrøpelig, skrante.
Pimpernell m, -s; -e bot. pimpinelle
(poterium).
Pimpernuss f, -nussbaum m bot.
1. pimpernøtt; 2. pistasienøtt; 3.
hassel-nøtt(etré).
Pimpinelle /; -n bot. 1. pimpinelle
(poterium)-, 2. gul tornerose,
pimpinelle-rose (rosa pimpinellifolia).
pimplig a, se pimpelig.
Pinako’thek f; -en pinakotek
(Gemäldesammlung).
Pinasse /; -n sjøu. pinass, storbåt,
barkass.
Pingpong n, -s; -s ping-pong,
bordtennis.
Pingu’in m, -s; -e zool. pingvin.
Pinie f; -n bot. 1. pinje; 2. pinjekjerne.
Pinienapfel m = -zapfen, -bäum m
pinjetre. -holz n pinjeved. -nuss f
pinjenøtt. -zapfen m pinjekongle.
Pinkel / F pint, piss, urin.
pinkeln vi F vanne, pisse.
pinken vi 1. kvitre; 2. sid ild; 3. hamre,
smi; 4. = pinkeln.
Pinne f; -n 1. pinne, stift, tapp, plugg;
2. sjøu. nagle; rorpinn; åretoll; stift (på
kompass).
pinnen vt 1. pinne, stifte, plugge fast;
2. (typ. slang) sette.
Pinscher m, -s; - pinsjer (hunderase).
I Pinsel m, -s; - fehode, tosk.
II Pinsel m, -s; - pensel.
Pinselei f; -en 1. smøreri, klatteri; 2.
dumhet, toskeskap.
Pins(e)Ier m, -s; - 1. penselmaker;
2. smører, klattemaler.
Pinselführung f penselføring.
pinselhaft, pinselig a enfoldig, tosket.
Pinselhaftigkeit f enfoldighet.
I pinseln vi og vt 1. føre penselen, male;
klatte, smøre (på); 2. pensle: einem den
Hals p.
II pinseln vi 1. være enfoldig, dumme
sig; 2. (dial.) = winseln.
Pinselstiel, -stock m penselskaft. -strich
m penselstrøk.
Pinte f; -n (sj.) 1. (rummål) 1 liter;
2. (Schweiz) kneipe, vertshus.
Pinzette f; -n pinsett (feine Zange).
Pio’nier [-’nlr] m, -s; -e 1. mil. pioner,
ingeniørsoldat; 2. fig. banebryter.
I Pipe f; -n pipe, stort fat.
II Pipe (nordt.) f; -n = Tabakspfeife.
Pips m, -es pip (hønsesykdom).
Pique ..., se Pik ...
Pi’rat m, -en; -en = Seeräuber.
Pirol m, -s; -e zool. pirol, gulltrost
(Goldamsel).
Pirsch f; -en stilling (på), snikjakt;
jakt, veiding, pirschen vt og vi, stille pd,
drive snikjakt, jage: (auf) Hirsche p.
pispern vi hviske.
Pisse f vulg. piss, urin. pissen vi pisse,
urinere; stalle.
Pissoir n, -s; -e pissoar.
Pissoirhäuschen n, -stand m = Pissoir.
Pisstopf m — Nachtgeschirr, -winkel
m pissekrok; pissoar.
Pistazie f; -n pistasietre; pistasienøtt,
-mandel. Pistazienbaum m, -holz n,
-mandel, -nuss f pistasietre, -ved,
-mandel, -nøtt.
Pi’still n, -s; -e bot. pistill, støvvei
(Staubweg).
Pistole /; -n 1. pistol (Waffe): einem
die P. auf die Brust setzen; sich auf
Pistolen schlagen; 2. pistol (eldre spansk
mynt, = 15 M).
Pistolenduell m duell på pistoler.
-forderung f utfordring på pistoler.
-griff m pistolgrep, -kolbe, -halfter -holfter
m pistolhylster, -lauf m pistolløp. -schuss
m pistolskudd, -schütze m pistolskytter.
Piston [pi’stö] n, -s; -s 1. tekn. og mus.
pistong, stempel; 2. tendstift.
pitschnass a søkkvåt, dyvåt.
pl. fork. = 1. pluralis; 2. plus,
placieren vt plasere, anbringe.
Plack m, -(e)s; -e (-e*), Placken m, -s;
- (begge dial., nordt.) 1. flekk; 2. lapp,
klut; 3. jevn flate.
I placken 1. vt plage, pine,
undertrykke: das Volk p.; einen p. und plagen;
2. vr sich p. slite og slepe, streve (an,
mit med; um for).
II placken vt 1. klebe, klistre fast, sette
fast: etwas an die Wand p.; 2. tekn.
fore, (be)klæ, panele (verkleiden); 3.
stampe fast (jord o. /.); 4. dial. lappe
(pläckeln dial.).
I Placker m, -s; - plager, plageånd;
utpresser; undertrykker, slavedriver.
II Placker m, -s; - (dial.) 1. flekk; 2.
grov feil, mistak, „bukk", bommert.
Plackerei /; -en plageri; utpresning;
undertrykkelse; slit og slep.
plackern vi 1. plaffe av (enkelte skudd
på måfå); 2. gjøre en bommert.
pladdern vi styrtregne; upers es pladdert
det øser, høljer ned. pladdernass a =
patschnass.
plädieren vi jur. og fig. pledere (als
Verteidiger auftreten).
Pia’fond [-’f 5] m, -s; -s plafond, indre
tak (Zimmerdecke).
Plage f; -n plage; pine, lidelse.
1405
1478
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
